Mandag
Så blev det mandag igen, og hold 4 tog hul på endnu en uge med fokus på kost. Denne mandag morgen hoppede vi direkte i busserne, da dagen bød på et virksomhedsbesøg på Kaffé Fair på Fyrkildevej i Aalborg. Vi havde i denne uge også selskab af Sisse, som var i brobygning for at se, om Limfjordsskolen kunne være et sted for hende.
Vi blev modtaget på på Fair med lidt morgenmad, og blev så sat ind i de opgaver, eleverne skulle være med til at løse i køkkenet. Der skulle bl.a. laves forskellige pestoer, bages kages og anrettes desserter. Eleverne blev inddelt i 3 hold, som arbejdede ved hver deres station, og der blev kløet på med stort gåpåmod.
Efter endt køkkentjans var i inviteret på lækker frokost, hvor vi kunne konstatere, at de brugte en hel del af de madvarer, vi også brugte i sidste uge - f.eks. bønner og kikærter. Da alle var mætte, satte vi kursen med Løgstør med lækker nybagt gulerodskage i bagagen, som vi smagte på, da vi kom hjem.
En super spændende dag, som både gav indblik i køkkenarbejde, og i hvordan evt. beskæftigelse efter Limfjordsskolen kunne se ud.
Tirsdag
Tirsdag startede på sædvanlig vis med morgensang og morgenrutine med forskellige øvelser. Herefter rundede vi vores arbejde med kost af, og vi fik sat nogle flere ord på vores maleri.
Efter frugtpausen arbejdede vi med lidt mere trafikteori - bl.a. skilte og stillingtagen til forskellige udsagn.
Efter frokost hoppede vi på cyklerne og øvede de ruter, der skal køres til cykelprøven i næste uge, inden dagen sluttede med at se nyheder i klassen.
Onsdag
Botræning og caféer.
Torsdag
Denne torsdag var noget anderledes, fordi alle lærere var i Vrå til fælles pædagogisk dag for STUer i Nordjylland. Der var derfor lagt et alternativt på program for skoledagen, som bestod af zumba i Pyramiden efterfulgt af film og krea. Efter frokost stod den på bagedyst i bogrupperne. Hygligt!
Om aftenen tog mange elever til Kandis-bal i Lanternen med fest og dans.
Fredag
Fredagsprogrammet startede som vanligt med svømning og motion, men var dog præget af, at en del elever sov længe ovenpå Kandis i Lanternen dagen før.
Da alle var kommet ud af fjerene mødtes vi til en omgang udvidet morgensang i Pyramiden, hvor den sidste energi blev fundet frem inden weekenden.
Herefter gik vi som vanligt i klassen, hvor vi læste ugebrev, så billeder, snakkede nyheder og havde lidt hyggetid til sidst.
Rigtigt god weekend fra Hold 4.