Kære alle
Mandag
Tirsdag regnen silede ned fra morgenen af, vi valgte derfor at vi i stedet for vores vanlige gåtur ville lave noget træning på Youtube, sammen med Thomas Evers Poulsen, som vi kender fra Vild med dans. Han var god til at forklare og lære os at træne, så vi alle kunne få pulsen lidt op. Efter lidt dejlig træning, satte i Ultra nyt på og blev lidt klogere på, hvad der sker omkring os. Det blev til rigtig spændende snakke i klassen efterfølgende. Det er så dejligt at høre alle de skønne input eleverne har til de forskellige emner.
Efter formiddagspausen brugte vi en del tid på at få talt torsdag og næste uge igennem, fordi både torsdag og næste uge, som er vores motionsuge, er lidt anderledes og specielle. Da næste uge var helt på plads gik vi igang med de faglige opgaver, nogle er igang med spændende matematik, mens andre hygger sig med dejlige danskopgaver. Alle klør på, og de gør det bare så godt. Efter den store flid med opgaverne, hyggede vi os med nogle af alle de dejlige spil, som vi har fået på skolen.
Da vi havde været i grupperne og spist lækker frokost og holdt en velfortjent pause, gik vi igen i klassen og var kreative. både pensler, tusser og perler fik sig en tur. Vi sluttede dagen af med at få spillet spillende fra formiddagstimen færdige. Nogle ville dog hellere hygge sig lidt med spil på computeren.
Onsdag var på helt vanlig vis botræningsdag og cafédag.
Torsdag var en lidt anderledes skoledag, da en stor del af personalet er på uddannelse for at blive endnu dygtigere. Dagen startede med dans i Pyramiden. Dernæst kunne eleverne vælge mellem at se film eller være kreative. Efter en dejlig frokost var der "den store bagedyst" på programmet. Så en super dejlig dag for alle. , der sluttede med kage-hygge i grupperne.
Torsdag aften var en stor del af eleverne til Kandis koncert i Lanternen. Det var et KÆMPE hit
Fredag var også en lidt anderledes dag, da mange elever havde valgt at sove lidt længere, da trætheden efter festen i går aftes var stor. Dem der ikke sov længe, var til svømning i Rønbjerg og på hjemmemotionsholdet. Derefter var en dejlig lang og hyggelig morgensang, inden dagen sluttede i klassen med læsning af ugebrev, "Ultranyt", weekendplaner og spil
I næste uge er der cyklist/gå-prøve tirsdag og en tur i DGI-huset i Aalborg torsdag
Ha´ en dejlig weekend
Kh. elever og personale på hold 2