Mandag sang vi en dejlig sang til morgensang, som handlede om at se det smukke i de små ting. Derfor nød vi morgengåturen ekstra meget i dag.
Tilbage i klassen snakkede vi om, hvad vi havde lavet i weekenden. Bagefter arbejde vi videre med ‘styr dit skib’. I dag skulle vi arbejde med udsagn, som måske/måske ikke passede til os. Fx. om man havde svært ved at koncentrere sig, hvis der var mange mennesker. Eller om man havde svært ved at overskue nye ting. Det blev til nogle rigtig gode snakke. Vi snakkede bl.a. om, hvordan vi kunne se vores energi som et batteri, som med ladt op og afladet i løbet af dagen. Og hvilke ting vi hver især kunne gøre for at lade sit eget batteri op. Fx kunne man ligge og slappe af eller spille lidt fodbold.
Over middag cyklede vi. Vi sluttede dagen af med afslapning i klassen til dejligt musik.
Tirsdag gik vi direkte i klassen, da det simpelthen regnede så meget, at vi ville ligne druknede mus, hvis vi skulle gå morgenrunden i det. Derfor så vi Ultranyt i stedet for. Efter formiddagspausen arbejdede vi videre med ‘styr dit skib’, hvor vi denne gang skulle lave en husketavle med hhv ting, som vi var gode til - ting som vi godt kunne lide ved os selv og ting, som andre kunne lide ved os. Efter at have arbejdet koncentreret med ‘styr dit skib', gik drengene og Torben en tur nede til byen, mens Katja bankede Manu, Sofie, Mette og Majken i Sequence Junior.
Efter frokost var vi nede i gymnastiksalen, hvor vi prøvede kræfter med yoga. Majken stod for at lave øvelserne og der var faktisk en del af øvelserne, som var lidt svære. Tiden sluttede af med afslapning på yogamåtten.
Onsdag var som sædvanlig botræningsdag. Manu var til ridefys, mens de andre svingede kost og spand. Der var også fys og træning, inden der var caféer over middag.
Torsdag skulle næsten hele personalet til fælles pædagogisk dag, så derfor var skoledagen helt anderledes. Dagen startede med en gang zumba i pyramiden. Med sved på panden kunne man vælge mellem at se filmen “Inderst inde” eller at lave krea i kunstlokalet. Efter frokost var der “Den store bagedyst”. Mmmm!!
Fredag var de fleste elever MEGET trætte, da der havde været Kandisbal i Lanternen. Enkelte var til svømning, mens andre sov. Der var dog morgensang og ugebrevstime for alle i løbet af formiddagen.