Mandag
Så fik vi taget hul på endnu en uge, som denne gang stod i kost og ernæringens tegn.
Vi startede som vanligt med morgensang og vores morgenrutine med dagens hjælper og opvarmning, og herefter tog vi hul på de næste to ugers arbejde med kost og ernæring ifm. vores overordnede emne om det gode liv. Vi kiggede på den nye kost pyramide, som både tage højde for sundhed og klima, og eleverne arbejdede med selv at placere madvarer i hhv. bund, midte og top af pyramiden.
Dernæst kiggede vi på årstidsbestemte opskrifter for at udvælge to, som vi skulle købe ind til og tilberede næste dag. Valget fald på to vegetariske retter, som eleverne syntes, så spændende ud. Hhv. en ret med rodfrugter og baked beans og en kartoffelsalat med bønner og blomkål.
Efter frokostpausen hoppede vi på cyklerne og tog ned og købte ind til næste dags madlavning.
Tirsdag
Efter morgensang og morgenrutine delte vi os i to hold og gik i køkkenerne for at forberede retterne. Der blev skrællet og snittet til den store guldmedalje! Herefter skulle der koges og bages, og i ventetiden blev der tid til at prøve nogle af de nye spil, som er blevet indkøbt - bl.a. en ny udgave af UNO og Sequence. Hygligt :)
Da retterne var færdige samledes vi og smagte på retterne. Alle elever var friske på at udfordre deres smagsløg, og selvom det måske ikke var alles livretter, fik alle smagt på maden. Sejt!
Efter frokostpausen gik vi i gymnastiksalen og fik forbrændt nogle kalorier med en omgang haletagfat og boldspil. Dagen sluttede med nyheder og afslapning i klassen.
Onsdag
Botræning og caféer.
Torsdag
Dagen startede som vanligt og herefter tog vi fat på forberedelserne til cykelprøven i uge 41. Vi startede med en omgang kongens efterfølger hvor vi trænede opmærksomhed og den vigtigste tegngivning på cykel.
Herefter stod den på lidt færdselslære, hvor vi genopfriskede de vigtigste regler for at færdes i trafikken. Inden vi gik til frokost, steg vi på cyklerne, og eleverne fik vist de ruter, de skal køre til cykelprøven.
Over middag gik de fleste som sædvanligt til kor, hvor vi arbejdede videre med Million og vores fugle-medley, og der blev også tid til at kigge lidt på en ny sang. I kan godt begynde at glæde jer til julekoncerten :)
Fredag
Fredagen forløb helt som vanligt med svømning og motion efterfulgt af udvidet morgensang, hvor der både var nye sange og gamle kendinge på programmet. Herefter gik vi i klassen til ugebrevtime, nyheder og lidt spilhygge, før vi kunne sige god weekend og gå til frokost.
Rigtigt god weekend fra hold 4.