Ugebrev hold 1 - Uge 39

Publiceret 29-09-2023

Ugebrev uge 39

 

Mandag 

Mandag tog Katja og Manu til svømning i Slettestrand sammen med Mette H hele formiddagen. Imens skulle Lasse, Julie, Mikkel og Simon arbejde videre med ressourceblomster. Julie kom op i ‘den varme stol’ og der kom simpelthen så mange positive ting på tavlen omkring Julie. Bagefter skrev alle deres egne positive ting ind på computeren, printede det ud og begyndte at lime det på bladene. 

Over middag var det Katja’s tur til at være i den varme stol. Vi arbejdede videre med at lime tekst på ressource blomsterne inden der var tid til afslapning. 

 

Tirsdag 

Tirsdag gik vi morgenrunden i dejligt solskinsvejr. Om end man godt kan mærke, at det er ved at blive køligere. Tilbage i klassen var det Manu’s tur til at være i den ‘varme’ stol inden vi holdt formiddagspause. 

Efter formiddagspausen arbejde vi videre med ressourceblomsterne. Drengene fik limet den sidste tekst på deres og laminerede det. Bagefter gik de på multibanen, hvor der blev spillet fodbold mod nogle af kammeraterne fra hold 4. Imens dette skete skrev Katja hendes tekst ind på computeren og printet det ud. Også hun nåede at få lavet sin ressourceblomst helt færdig. Så nu er der 6 spritnye og smadder flotte ressourceblomster. 

Efter frokostpausen skulle vi ud og cykle. Der blev lavet en bane på skolens parkeringsplads, hvor eleverne skulle øve stop-tegnet og markere, at de skulle dreje. Alle fik også prøvet at cykle morgenrunden - enten på egen cykel eller en sofacykel. Vi sluttede dagen af med afslapning i klassen. 

 

Onsdag 

Onsdag stod på botræning i grupperne og caféer over middag. 



Torsdag

Torsdag tog Katja direkte ud til ridefys efter morgensang. Resten af flokken gik morgenrunden i lækkert solvejr. 

Da vi kom tilbage i klassen gennemgik vi dagens program.

Vi så ultranyt og spillede danmarksspillet.

Over middag stod den på kor, krea og spil for nogen, mens der for to kommende vikinger stod Vinterbadning på programmet.

 

Fredag

Fredag var alle vist lidt trætte efter svømning og motion. Vi gik i klassen og så alle de billeder, der er taget i ugens løb. Programmet for næste uge blev også gennemgået, inden det var tid for weekend for alle!