Hej
Vi håber, I alle har haft en skøn pinseferie:-) Det har vi alle på køkkenlinjen og vi nød den ekstra fridag.
Tirsdag var Mette tilbage - det var super dejligt, at se hende igen. Sebastian og Lisbeth var på en skøn bustur til Aars og Aalestrup, hvor de besøgte Sebastians kommende praktiksted. Philip nød den solskinsfyldte formiddag med Jimmy på fodboldgolfbanen. Mens resten af os lavede den skønneste rabarbersaft. Mette var så sød, at hun havde taget nogle gigantiske rabarber med til os, da vi har lovet at lave saft til aktivitetsdagen på tirsdag.
Efter frokost og pause var vi en tur ved vandet - vi skulle lige ned og mærke vandet for første gang i år og nogle elever var modige og gik ud og soppede.
Onsdag var for nogle elever helt særlig, da de var til festival i Skive sammen med bogruppen. Andre havde almindelig botræningsdag.
Torsdag stod i fællesspisningens tegn. Heidi forkælede os med igen med den lækreste buffet. Vores linje pyntede flot op i Pyramiden med flotte foldede servietter og smukke blomster. Derefter en dejlig pause, inden kor, krea og gåtur.
Fredag startede med motion. Svømning i Rønbjerg og motion på skolen:-) Derefter en hyggelig fredags-morgensang. I klassen talte vi om weekenden, så Ultranyt og læste ugebrevet.
Vi håber, I får en fantastisk weekend og vi ses på tirsdag efter grundlovsdagen på mandag, hvor der ikke er skolegang.
Kh. "Køkken- og motionslinjen"