Hej alle:-)
Endnu en skøn uge på Limfjordsskolen er ved at gå på held. Sikke et fantastisk sensommervejr vi har lige nu - det nyder vi på alle vores gå- og cykelture.-)
Mandag: Gik med morgensang og morgenmotion. Formiddagen gik med at fortælle om weekendoplevelser, se Ultra nyt, cykeltræning og spil. Over middag blev der arbejdet med matematik i stor stil.
Tirsdag: Igen i dag stod den på morgensang og motion. Formiddagen gik med faglige opgaver og spil - over middag var der tid til at være kreativ. Der blev malet og tegnet og koncentrationen var stor.
Onsdag: var botræningsdag og over middag var der caféer.
Torsdag: stod i trylleriets tegn. Skolen havde i dag besøg af "Tryllestøv", der sammen med et par heldige elever lavede et skønt trylleshow. HOKUS-POKUS-FILIHAMKAT og pludselig havde de tryllet en slange, en rotte, en due og en kanin frem. alle spræl-levende. Så hvordan de gjorde det var vi mange, der ikke helt forstod. Det var meget magisk
Vi gik tilbage på skolen og nogle elever lavede faglige opgaver, mens andre skulle en tur på biblioteket.
Efter frokost var en del til kor - mens resten var kreative på skolen.
Fredag: var der tid til ugens svømmeundervisning i Rønbjerg, mens resten var på skolen og havde motion her. Efter en hyggelig morgensang var det tid til at læse ugebrev, se Ultranyt og tale om weekenden.
Ha' en fantastisk weekend :-)
Kh. Elever og personale på Skolehold 2