Ugebrev - Hold 2 - uge 33

Publiceret 17-08-2023

Kære alle læsere

Så blev det tid til dette skoleårs første ugebrev. Vi har alle haft en skøn sommer og har glædet os meget til at se hinanden igen efter ferien. 
På skolehold 2 er de skønne elever: Carl Emil, Josefine M, Isabella, Nanna, Lærke, Rebecca, Johanne, Fie, Andreas, Joachim og Philip. Personalet er Lisbeth, Marianne, Josefine og Henrik. Vi glæder os meget til at lave mange spændende ting sammen her i introperioden.

Mandag: Vi startede ugen med at cykle igen, så vi kan blive klar til cyklistprøven. Efter frokost var nogle nede og handle, mens andre pakkede til tirsdag, hvor vi skulle på en hyggelig ryste-sammen-tur.

Tirsdag: Efter morgensang, gåtur og en kort pause drog vi afsted til Jenle plantage. Da vi kom derud var der dog andre der havde fået samme tanke og benytte de skønne omgivelser, så vi kørte derfor til Aars til en skøn shelterplads, hvor vi lavede bål. På bålet blev der lavet de lækreste pandekager og skumfiduser. 

Onsdag: var botræningsdag og efter frokost og pause var det tid til caféer. 

Torsdag: 3 af eleverne var på gåtur til biblioteket og fik lånt nogle bøger til læsning. En anden var til ridning og resten lavede faglige opgaver i klassen og inden frokost nåede vi at spille et par spil. Efter frokost var det tid til kor for størstedelen af eleverne og resten var enten mega kreative eller på en dejlig gåtur i det dejlige vejr:-)

Fredag: bød på årets første svømmeundervisning i Rønbjerg. Det var dejligt at være afsted igen. Hjemme på skolen var der motionshold. Efter en dejlig formiddagspause, var det tid til en forlænget morgensang med skønne sange. I klassen fik vi talt om weekendplaner, set Ultranyt og læst ugebrevet.

Rigtig god weekend til alle fra hold 2