Ugebrev uge 17 - Kunst og Dansk

Publiceret 28-04-2023

Kære alle

Denne uge startede lidt anderledes end vi plejer, denne uge kom Corona, desværre tilbage til Limfjordsskolen. Mandag var vi lidt ramt inde hos os, og vi var kun 5 elever i skole. Vi valgte derfor at pause vores Københavns mapper lidt, og tog i stedet en hyggelig dag, hvor vi arbejde med H.C. Andersen og Den Grimme Ælling. Sikke mange fortolkninger der er lavet af det eventyr. Vi hørte både Shu-bi-duas og Mc. Andersens sang fortolkninger. Vi hørte også eventyret blev læst op af en skuespiller og så den sjove film, som hedder Den grimme ælling og mig. Tirsdag gik vi tilbage til arbejdet i vores Københavns mappe og vi talte om både Runde tårn og den Lille Havfrue. Vi så også et afsnit af Danmarks historien på Drtv. Hvor vi hørte om hvordan Christian den 4. stod bag rigtig mange af bygningerne i København. Torsdag tog vi på tur til Aggersborg og hørte om de gæve vikinger og Harald Blåtand. Vi gik en tur rundt på ringborgen, det blæste dog rigtig meget desværre. Men i ly af bilerne fik vi vores formiddagsmad. Vi tog efterfølgende hjem og så Ultranyt og havde afslapning i klassen. 

Kærlig hilsen 

Alle på Kunst og Dansk