Ugebrev - uge 16 - Friluft og Håndværk

Publiceret 19-04-2023

Ugebrev - uge 16 - Friluft og Håndværk

Mandag:

Vi snakkede om forår og løvspring - hvilke tegn kan vi se allerede nu. Vi var ude at kigge og lytte efter fugle og det ser ud til at der er flyttet nogen ind i vores fuglekasser. Vi satte vildtkameraet op ved en af kasserne, så nu bliver det spænde at se filmen det optager. Efter frokost gik vi ud for at kigge efter hvilke træer, der er sprunget ud. Vi delte os i to hold og alle fik nogle billeder med, så vi kunne genkende træerne. Vi fandt en del, der var sprunget ud og sat nogle krydser på papiret.

Tirsdag:

Tirsdag er turdag og vi vil tage på tur de næste mange tirsdage - vi kan nemlig rigtig godt lide at være på tur. Denne gang havde vi madpakker med og dem pakkede vi i bilen og bussen sammen med det andet grej vi skulle bruge. Først kørte vi til Gundersted Købmandsgård for Karen havdet sagt "Ja-tak" til en kasse is - lækkert. Da vi havde hentet isene kørte vi videre til Halkær Mølle, hvor vi har været flere gange før. Vi startede med at få lidt frugt og kaffe i solen. Vi delte os op i to hold, begge hold fik nogle "clip-boards" og blyander med sammen med en "bingo-plade" med billeder af blomster, planter og dyr, som vi måske kunne finde på turen. Det ene hold gik afsted ad banestien for at se om de kunne finde nogle ramsløg, som vi skulle bruge til en lille snack senere. Det andet hold gik mod "Voldstedet" hvor der engang har ligget en borg, nu er der kun voldgraven tilbage. Vi ville se efter frøæg og haletudser i vandet. Vi fandt en masse spændende på vejen og fik sat nogle kryder på Bingo-pladen, men der var desværre ikke nogle frøæg eller haletudser - måske er det for tidligt??

De to hold gik hinanden i møde og fulgtes tilbage til møllen, hvor det var blevet tid til frokost, som var nogle lækre sandwich'er. Efter frokost gik vi i gang med at skylde og hakke ramsløg, vi ville nemlig lave pesto. Vi ristede solsikkekerner på en Trangia, som er et lille gaskøkken. Vi kom ramsløg, solsikkekerner, parmasanost og olivenolie i en hakker og hakkede til det var blevet til en ensartet lækker pesto. Vi kom lidt pesto på en kiks og haps, det var lækkert. De fleste smagte og syntes at det smagte lækkert og lidt af hvidløg. 

Da pestoen var spist var det tid til at rydde op, pakke sammen vende snuden mod Lim'ern. Da vi kom tilbage på skolen gik vi i klassen og spiste is - mums igen. 

Onsdag: 

I dag var der botræning og cafeer.

Torsdag:

 

Fredag: 

I dag var der motion på skolen og der blev svømmet mange baner i svømmehallen. Efter formiddagspausen var der morgensang og ugebrevstime. 

 

God weekend.