Kære Alle.
Så er vi tilbage og godt igang igen efter påske... !! NU med en NY hjemmeside!! Desværre kan vi ikke længere lægge så mange billeder ind på ugebrevet, som tidligere. Vi vil forsøge at lave flere opslap fra undervisningen på Facebook,
Efter sådan en lang påskeferie, kan det godt være lidt hårdt at komme igang igen. Heldigvis havde vi vores genbrugsprojekt fra før påske vi skulle gøre færdig. Så det var dejlig nemt og genkendeligt at gå til. Vi fik malet de fine blomsterkrukker færdige, så de er klar til at blive plantet i og pynte på bordet til fællesspisning på torsdag, hvor det er vores tur til at dække bordet. Efter frokost var nogle nede og købe jord og planter, mens andre var i gymnastiksalen og svedte over haleleg og stikbold. Vi sluttede alle af med en omgang ultranyt i klassen.
Onsdag var der botræning og cafe.
Torsdag var nogle af eleverne godt igang med at plante blomster i de fine krukker som nu endelig var færdige og tørre. Andre gik så småt igang med borddækningen ovre i pyramiden, så bordene kunne blive fine og klar til de andre kom derover og skulle spise dejlig påskefrokost, som vores søde køkkendamer havde forberedt. Hvor blev Pyramiden fin og hvor var alle gode og søde til at hjælpe hinanden, med de forskellige projekter. Efter en super lækker frokost og meget fyldte maver, startede koret op for første gang om torsdagen og med Sara og Stig ved roret. Det gik super godt, sikke nogle dygtige korelever og musiklærere vi har her på skolen.
Fredag havde vi svømning og motion på skolen. Efter formiddagspausen fik vi læst ugebrev, set ultranyt og lyttet til hinandens weekendplaner. Dejligt med weekend, det trængte vi til, det er hårdt at starte efter en ferie.
I næste uge tager vi fat på STUDIETURSFORBEREDELSER! Eleverne skal læse og lære om København. Vi glæder os SÅ meget til studieturen, som nærmer sig med hastige skridt!!
Rigtig god weekend
Alle på Kunst- og Dansk-linjen.