Uge 14 - Kunst- og samfundslinjen

Publiceret 03-04-2022

"Magi i luften" - Vores sommerfugle er fløjet hjemmefra ud i den store verden :-)

Kære Forældre.

I denne uge skete det!!! Vores Tidselsommerfugle blev udklækket og i løbet af mandag kunne vi se, hvordan de bevægede sig for at få pumpet blod ud i vingerne. Vi fodrede dem med appelsin og annanas.

Mandag læste vi om Sommerfuglens cyklus - fra æg til larve til puppe til sommerfugl, som så igen lægger æg og naturens cyklus gentager sig - det er magisk!! Naturen er magisk.

Bagefter lavede eleverne de sidste opgaver i deres mapper om regnskoven - og de testede deres egen læring! De havde lært rigtig meget og under vores evaluering udtrykte alle begejstring for emnet om regnskoven. 

Efter påskeferien gør vi regnskabet op fra INDSAMLINGEN til fordel for Verdens regnskove, og så skal have sendt pengene afsted til Randers Regnskov :-) I får selvfølgelig en melding herom!!

Tirsdag skulle sommerfuglene slippes ud i det fri og se og vingerne kunne bære. Flere elever var til hokeystævne, så det blev Josefine og Nanna, der fik æren :-) Og forsigtigt lettede de og fløj ud i verden . . . kun en enkelt var ikke klar . . den ventede til torsdag:-)

Tirsdag fik vi også besøg af Johanne, som er i brobygning, på Limfjordsskolen fra tirsdag-torsdag. Hun skal muligvis være elev på skolen til næste skoleår. Vi håber, hun har haft nogle dejlige dage her og i Gruppe 3, hvor hun ovenattede fra onsdag til torsdag.

Onsdag var der brobygning i grupperne og cafeer i skolen over middag.

Torsdag havde vi faglig dag - også her var Johanne sammen med os. Eleverne læste bøger på LæsLøs og lavede de tilhørende opgaver. Vi brugte god til på nyhederne og med udgangspunkt i Ultra Nyt, snakkede vi både om Harry Potter, russiske diplomater og klimademonstration i København.

Bagefter gik eleverne i gang med en skriftlig opgave, hvor de skrev tekster til billederne af sommefuglenes cyklus - det gik rigtig godt:-)

Fredag var der svømning og motion. Efter 10-pausen var holdet sammen med Jesper, da både Annemette og Thomas, var gået tidlig på ferie . . . hæ hæ!!

Efter påskeferien går vi i gang med at forberede os til Studieturen, som ligger i Uge 20. Som I måske allerede har hørt, så skal Kunst- og samfundslinjen til København, hvor vi skal opleve mange spændende ting. Vi skal bl.a. besøge Folketinget hvor vi skal mødes med en politikker og FN-byen, hvor vi skal have undervisning.

I skal nok få meget mere af vide om studieturen efter påske, hvor vi sender et forældrebrev til jer på mail.

Indtil da, vil vi ønske jer alle en rigtig god Påske.

P.S. Beklager at der ikke er så mange billeder af eleverne i dette ugebrev - men mest af vores "babyer"!!