Det blev tid til årets store floorball kamp imod Rif junior.
Dermed også en chance for revanche imod Rif junior som løb med sejren sidste år 1-5.
Kampen blev spillet i Frejlev, hvor vi blev budt velkommen af udeholdet.
Derefter stod den på opvarmning, så der ikke kommer nogle pludselige skader.
Efter opvarmningen var der kort gennemgang af regler og så blev det endelig tid til kamp.
Kampen blev dømt af vores egen Lasse og en af Rif´s trænerne.
Det var Rif der kom bedst fra start og fik lavet et hurtigt mål til 1-0.
Derefter gik der nogle minutter, hvor Rif pressede på. Men det var Limeren der fik udlignet til 1-1
Kort efter scorede Rif igen til 2-1, men dette holdte ikke længe da Limeren kort efter scorede til 2-2.
Spillet var meget lige indtil Rif trak fra med to hurtige mål og pludselig stod der 4-2 til Rif.
I lang tid så dette ud til at blive kampens resultat og endnu en gang Rif der ville løbe med sejren..
Men med kun 5 minutter tilbage og en kamp, hvor spillet gik frem og tilbage, så skete der pludselig noget...
Limeren fik scoret til 3-4. Øjeblik efter til 4-4 og nu var spændingen tilbage.
I det sidste minut var Mikkel hurtig til at fange en fejlaflvering fra Rif og bankede den køligt ind til 5-4 til Limeren.
Rif pressede på til sidst og havde 3-4 gode chancer, men Limerens målmand tog det ene skud efter det andet. og kampen sluttede 5-4 til Limeren,
Utrolig spændende og velfortjent sejr.
Efter kampen var der lige en "premie" flødebolle til alle der var med og begge hold fik en stor klapsalve for den gode indsats af de fremmødte tilskuer.
En rigtig spændende kamp og hyggelig dag, hvor stemningen også var i top på vej hjem i bussen.