Månedsbrev - september - bodel - Gruppe 4

Publiceret 29-09-2023


Vi har sagt farvel til Nanna L som er flyttet til Brønderslev.

Tiden flyver afsted og vi har nydt en lun september med mange aktiviteter. 

 

Nikolaj har været i praktik i Normal i Års, så vi besøgte ham en onsdag hvor vi havde botræning.  Lykkeliga er startet op igen og vi tager til det første stævne, i Lanterne Løgstør her først i oktober, det glæder vi os til.

 

Der er kommet to nye volontører, som bor i lejligheden ved siden af os. Anna fra Tyskland ankom fredag d 8/9 og hyggede sig sammen med os i weekenden, vi var oppe på skolen og vise hende rundt lørdag, og hun gav os en smag på hendes klaverspil da vi nåede til musiklokale, hun er dygtig til at spille. Om mandagen kom Sophie fra Luxemburg og de var begge inde hos os og spise aftensmad. Sophie kan noget dansk og forstår en hel del, så det var lidt nemmere at kommunikerer med hende, men for at spille UNO er det lige meget hvilket sprog man taler.

 

Vi har været en tur på Kirketerp gl. skole for at besøge Sif og Nanna H, det var dejligt at hilse på dem og se hvordan de er kommet til at bo. 

Der har også været  wellness aften på skolen hvor der var mulighed for at få ordnet fødder og hænder og der var tilbud om massage. Der var også mulighed for at få lagt neglelak hvis man havde lyst til det. 

 

Emma havde fødselsdag den 17. september hun er blevet 19 år, stort tillykke og hende har vi fejret i gruppen også. 

 

Dejligt at se jer, der havde mulighed for at deltage i forældre aftenen. Det blev sidste dag på Limfjordsskolen for Nanna L hun tog med sine forældre og flyttede ind i sin nye lejlighed i Brønderslev dagen efter. Vi har snakket med Nanna og hun har vist rundt i lejligheden virtuelt, vi ønsker hende alt muligt godt i fremtiden. 

Sidste bliveweekend i gruppen i september har vi brugt på forskellige ting bla. blev der bagt en kiwi kage, der var nu delte meninger om det smagte godt. 

 

VI ønsker jer alle en dejlig efterårs oktober 

Mange hilsner

Gruppe 4