Månedsbrev - september - bodel - Gruppe 3

Publiceret 29-09-2023

September er fløjet afsted....

Tiden flyver afsted, når man har det sjovt og der sker en masse og sådan har september været.

 Vi har været afsted og hjælpe til ved det årlige Vilsted Sø Løb. Her stod vi klar med forfriskninger til de 125 løbere der havde valgt at begive sig ud på en af de to lange ruter. Hver eneste løber blev modtaget af smilende, klappende og jublende elever. Imens der ikke var løbere til stede stod den på dans, balancering på line og hygge.

 Vores nye træningsrum er også blevet taget godt imod af vores elever. Her får eleverne pulsen op og styket musklerne. Derudover er gymnastiksalen også taget i brug til bold, dans og leg.

 Vi havde en weekend hvor der blev snakket om Tour de France af et par elever, hvor samtalen lige pludselig drejede imod om sikkerhed i trafik. Det fik flere elever til at få lyst til at komme ud og cykle, hvor det for nogle handlede om at cykle stærkt og for andre handlede det omsikkrehed og regler i trafikken.

 En af måneds store højdepunkter var den årlige introtur med Gruppe 3. Dette år gik turen til Cirkus Tværs i Brabrand. Her havde vi to fantatiske instruktører, der var med til at inddrage vores elever til selv at være en del af et cirkus nummer. Vi fik både øvet os på jonglering, balance, sjove opvarmningøvelser, stå på skape glasskår og de elever der havde lyst fik også lov til, at få en stor flise på maven og blive slået med en kæmpe hammer!!! Alle var godt sultne efter at have været en del af et cirkus og det resulterede i at vi tog ud og spiste på  Zyara Restaurant, hvor der blev hygget, grint og slappet af.