Månedsbrev - Maj - Bodel - Gruppe 4

Publiceret 31-05-2023

En måned med mange aktiviteter.

Maj måned har budt på mange aktiviteter og fester.

I den første weekend var vi på skolen og se Melodi grand prix og holde grill fest med kammeraterne. Søndag blev det til en gåtur og is på havnen. Så var der inviteret til fest i pyramiden med den Skalede pædagog som spillede op til dans, bagefter fik vi pølser og en flødebolle til at slutte af på.

Vi har to mandage haft pigeaften i gruppe 4 med besøg af pigerne fra gruppe 1. Der er blevet snakket, spillet UNO, nogen har fået ansigtsmasker, andre et fodbad og så har vi spist aftensmad sammen, det har været rigtig hyggeligt.


Onsdag d 24 maj deltog vi i Tour de Louns hos Lounsgården ved Hvalpsund. Der var arrangeret en rute med forskellige opgaver, som air hockey, støvlekast og meget meget mere. Der var kaffe, saft og kage da alle var færdig på posterne og så gik turen til Hvalpsund hallen til fest. Først fik vi en lækker aftensmad og så blev der spillet op til dans.

Sidste onsdag i denne maj måned sprang vi over botræningen og tog på tur i stedet for, en afslutningstur for et fantastisk år i gruppe 4.

VI startede i Blokhus Gateway hvor vi også spiste vores madpakker, derefter gik turen til Skulpturparken i Hune. Det var nogle fantastiske sandskulpturer, temaet var H. C. Andersen, derefter tog vi til Street Food i Ålborg hvor vi spiste aftensmad.

Nu er vi klar til at tage hul på juni, sidste måned inde skoleåret slutter.

Mange hilsner fra gruppe 4