Hej med jer!
Maj måned startede ud med at alle eleverne tog på studietur. Nogen i København, nogen i Thy, nogen i Sønderjylland og andre Djursland. Eleverne lavede en masse forskellige ting som passede til netop deres linje.
Maj måned har også været en måned i festens tegn. Vi har nemlig været til hele tre arrangementer!
Vi lagde ud med at have besøg af den Skalede pædagog som spillede op til dans, og sikke en fest vi havde! En hel time dansede vi og sang med alt hvad vi kunne! Da musikken var færdig fik eleverne pølser og brød og en flødebolle til dessert.
Udover de andre festeligheder har eleverne også været til Tour de Lovs. Dette var også en rigtig dejlig og solrig dag! Eleverne var igennem nogle forskellige poster i løbet af dagen, og sluttede af med et brag af en fest i hallen.
Vi stopper ikke endnu. For på månedens sidste dag var vi nemlig til Skive Festival. Her hørte vi intet mindre end Seebach kopiband, Kandis og Birthe Kjær. Det var også en rigtig god dag, med en rigtig god vært, nemlig Jacob Hougaard!
Maj har selvfølgelig ikke kun stået på fest, eleverne har som altid været rigtig gode til at hverdagens gøremål! Det går kun fremad!
Vi håber at det dejlige vejr fortsætter, det byder nemlig på andre gode aktiviteter!
Vi skrives ved snart igen og indtil da må I have det godt!
Mange hilsner fra os i Gruppe 3