< Tilbage

Hold B - Ugebrev uge 3605-09-2022 - 15:13

Vi snitter i frisk træ og sorterer affald

Mandag fik vi endnu en morgentur i sommervejr. Efter pausen blev vi færdige med vores træting. Der blev pudset med sandpapir til den store guldmedalje. Sidste pudsning skulle gøre træet ligeså blødt som en barnemumse. De færdige ting blev pyntet med navn og møster - lavet med en brænder. Duften bredte sig og en elev fra et andet hold blev nysgerrig for at vide, hvad vi lavede? Til allersidst fik trætingene en gang olie. Det er vist en udstilling og en præsentation værd, at vise de flotte arbejder frem for de andre på skolen. Efter frokost øvede vi os i at sortere skrald/affald. For til januar kommer der nye regler, hvor vi i Vesthimmerlands Kommune skal sortere i 10 forskellige slags affald. Først øvede vi os i klassen med billeder af affald, og bagefter gik vi ud og sorterede vores indsamlede skrald. Hold B er gode til at sortere, så de fortsætter en anden dag.

 

Tirsdag var det Fjordens Dag. Vi gik ned til Limfjordsmuseet, hvor vi først var inde og se på udstillingen. Vi så de tre hummerer Prinsessen, Nielsine og Bo blive fodret - de fik krabber at spise. Tine der arbejder på museet brugte en tang til at fondre dem med, så de ikke skulle nappe hende i fingrerne. Bagefter var vi henne ved bassinet med krabber, skrubber, søstjerner, søpindsvin og småfisk. Vi stak fingrerne ned i vandet og de der havde lyst kunne røre eller holde nogle af dyrerne.

 

Så var det blevet tid til en formiddagspause med boller og frugt. Efter pausen skulle vi ud at sejle med Grevinde Danner, sammen med skipper Frank og guide Gunner. Det var en rigtig hyggelig tur, hvor vi hørte noget om kanalen og hvordan den har været brugt i gamle dage. Til sidst skulle vi lige en tur ud i sejlrenden ude i fjorden og pludselig gik motoren i båden i stykker..... Vi kunne ikke sejle mere og drev bare med strømmen. Skipper tog det meget roligt og fik fat i to mindre både, som kom for at trække os tilbage til havnen. Det var ret spændende og lidt hyggeligt at blive trukket tilbage af den gamle grønne lodsbåd. Da vi kom tilbage stod alle de andre elever og lærer og flere andre mennesker og ventede på os - næsten som om det var dronningen, der havde været ude at sejle!! :-)

 

Vi var blevet godt sultne af den ekstra lange sejltur og heldigvis var det frokosttid, da vi kom tilbage. Efter frokost var det tid til at fange krabber. Vi brugte muslinger som madding og havde fiskestænger med en klemme på til at sættes muslingerne fast i. Det var lidt svært at fange noget fordi der var meget langt ned til vandet. Vi endte dog med at fange en del krabber, som vi gav til Tine, så hun kan bruge dem inde på museet.

 

Onsdag var der botræning og cafeer.

 

Torsdag var der brandøvelse efter morgensang. Eleverne blev informeret om hvad det gik ud på og fik at vide at vi alle skulle gå stille og roligt ud på p-pladsen og stille os op gruppevis. Det gik rigtig fint, selv om alarmen larmede rigtig meget. Alle kom stille og roligt ud og stod pænt og ventede - også selv om det regnede. Om et par uger kommer der en brandøvelse igen, men denne gang ved vi det ikke i forvejen.

 

Da øvelsen var veloverstået gik vi morgenrunden - Hold B er nemlig ikke lavet af sukker, vi kan godt tåle lidt regn. Mens vi gik stoppede regnen og det blev en dejlig gåtur. På vejen så vi nogle arbejdsmænd, der var ved at grave et hul i jorden. Vi blev nysgerrige og spurgte hvad de lavede. De fortalte at de var ved at gøre så gadelygterne kan tænde.

 

Da vi kom tilbage i klassen holdt vi pause. Efter pausen fik vi sagt pænt velkommen til Maren, som kommer fra Tyskland. Maren skal være volontør på Limfjordsskolen det næste år og hun skal være på Hold B. Vi glæder os tigtig meget til at lære hende at kende. Så var det blevet tid til at komme ud og cykle en tur, det blæste en del, men vi har heldigvis gode stærke ben, så det klarede vi i fin stil.

 

Efter frokost var der fællessang, hvor vi øvede Limfjordsskolens Rap, som vi skal vise til forældrene på forældremødet.

 

Fredag var der svømning og motion. Efter formiddagspausen var der morgensang og ugebrevstime.

 

God weekend.

< Tilbage