< Tilbage

Ugebrev - uge 32 - Hold B13-08-2021 - 10:30

Så er der liv på skolen igen - B-holdet - er kommet godt i gang med det nye skoleår :-)

Kære Forældre.

Så er vi tilbage på skolebænken igen - det er herligt med fyldte klasser :-)

Eleverne er frem til efterårsferien fordelt på 3 skolehold - Hold A - Hold B - Hold C

"B-holdet" er overvejende 2.-3.årselver (Nanna L., Anna, Jakob, Andreas, Sebastian, Nikolaj, Nanna H, Oliver, Sif, Julie)+ Rebecca som er 1.årselev.

Mandag startede vi op med morgensamling i pyramiden og fik genopfrisket vores "Limfjordsskolerap", der var tryk på, SÅ mange glade elever. Bagefter gik vi i klassen, hvor vi startede med at gennemgå ugeskemaet og strukturen i klassen. Vi skal arbejde med et overordnet TEMA: Ungdomsliv, frem til efterårsferien. Temaet kommer til at indholde emner omkring Unge med handicap, Fællesskab, Venner, Kærester, Selvbestemmelse og Mobning.

Herefter skulle alle elever fremstille deres eget skriveunderlag til deres bord - de var meget engagerede og fik lavet deres personlige underlag. Over middag er der mandag og tirsdag motion på skemaet, hvor eleverne cykeltræner og går tur. Dagen sluttede med Ultra Nyt.

Tirsdag var alle de nye elever ankommet og alle var ivrige for at møde de nye. Rebecca skulle følges med os på Hold B, da hun allerede før ferien havde lært flere elever at kende.

Alle arbejdede videre med deres skriveundertlag, som blev færdige, lamineret og sat på bordene. Alle elever var glade for deres resultat. 

Efter 10-pausen startede vi op på Temaet: Ungdomsliv. Vi arbejder bl.a. med DIG, MIG og Fællseskabet, som er et undervisningsmateriale i sociale kompetencer, der er udviklet til STU-skoler. Vi startede med opvarmning og forskellige præsentationsøvelser.

Over middag var der igen motion på skemaet. Denne gang var der to cykelhold og et gåhold. Efter motionsturen, så vi Ultra Nyt i klassen, hvor mange aktuelle emner blev snakket igennem.

Onsdag havde alle hold botræning i grupperne.

Torsdag startede vi med morgensang og gik herefter i klassen, hvor dagens program blev gennemgået. 

Hele klassen skal i gang med at læse: Kærlighed ved første hik af Dennis Jurgensen. Nogle elever kan læse selvstændigt, andre sammen med en lærer og andre igen vil gerne låne bogen som lydbog. Denne gang læste/fortalte Annemette de første kapitler for hele holdet. Der blev grinet noget undervejs og vi fik styr på hvad en kassebåndoptager er, da bogen er af lidt ældre dato, men dog stadig relevant, da temaet er ungdomsliv :-)

Efter frokost var der fællessang i pyramiden. Her fik vi sunget en masse af de sange som vi godt kan li'. Det var en dejlig oplevelse.

Fredag var der svømning. Nu er vi igang igen i Rønbjerg. Det er dejligt at komme ud og få rørt sig i vandet igen. Andre havde sansemotorisk træning i gymnastiksalen, så alt i alt en dejlig start på vores "motionsfredag". Vi sluttede skoledagen af med fællessang i pyramiden og ugebrev og ultranyt i klasserne.

En god start på et nyt skoleår for både nye og gamle elever.

Rigtig god weekend til jer alle, og vi glæder os til at se jer igen på mandag til en ny spædende skoleuge.

Elever og lærere på Hold B



< Tilbage