< Tilbage

Ugebrev - uge 24 - Køkken- og kommunikationslinjen14-06-2021 - 13:50

  • Gode venner kan lave alting sammen, men kun de bedste venner kan lave ingenting sammen.

Kære alle søde læsere...

 

Så fik vi taget hul på skoleårets anden sidste uge. 

Mandag tog vi på en dejlig tur hjem til Majken. Det er ikke så titi, vi har været på tur, så vi havde set meget frem til i dag. 

Lige efter morgensang, hvor vi sang fødselsdagssang for Majken, da hun havde fødselsdag i lørdags, satte vi os ud i busserne.

Majken bor på landet med sin mand og børn. Her har de får, høns og et æsel - Berta. Vi hilste på dem alle. Kaj var helt vild for at komme op og sidde på ryggen af Berta, så Majkens mand hjalp med det. Vi andre nøjedes bare med at kigge på og klappe Berta lidt.

Fårene gik rundt og brægede og spiste græs, og passede på alle deres mange lam. Ude ved hønsene plukkede vi lidt græs, mælkebøtter og lign, som vi kastede ind til dem, og de var ellevilde med det grønne. Da vi havde kigget lidt på dem, gik vi igen. Det gjorde hønsene også - ind i deres hønsehus - så vi snakkede lidt om det var kommet udenfor, for at kigge på os :=)

Nu var det tid til frokost. På vejen havde vi gjort holdt ved Fakta, hvor vi havde købt ind til frokost. Rugbrød, leverpostej, spegepølse og en enkelt chokolademad til dessert. Majken havde sørme også købt en flødebolle til os hver . fordi hun havde haft fødselsdag. Nammenam.

Efter frokost sad vi og hyggede med musik, ramasjang mm og lidt efter kørte vi mod Løgstør igen. Her sluttede dagen af med 'en pind i næsen', som nogle af os siger..og afslapning i klassen.

Tirsdag er jo køkkendag. Så efter morgensang og morgenrunden gik vi i klassen, hvor Karla var dagens hjælper. Hun havde styr på dagene, og Anne-Louise kunne supplere med programmet. Sidste tirsdag var der kommet æggehvider med i indkøbskurven ved en fejl, så dem skulle vi selvfølgelig bruge til noget godt. Vi havde også snakket om at lave hyldeblomstsaftevand, men hylden er ikke rigtig sprunget ud i Løgstør endnu. 

Efter pausen sankkede vi opskriften igennem på rabarberkys, som vi hurtigt døbte om til fugleredder, så vi også kunne servere dem for friluft. 

Da vi kom i køkkenet og havde vasket hænder, gik vi i gang med at piske æggehvider i laaaaang tid. Der kom også sukker og vanilje i. MMMMM! Vi skar rabarber, som vi bagte i ovnen også med lidt sukker. Da vi skulle forme kyssene, hældte vi lidt af rabarbersaften i, så de kom til at smage endnu bedre. 

Efter frokostpausen blev der skåret frugt ud; jordbær, melon, hindbær, blåbær. Marius piskede flødeskum - det meste i hånden og med lidt hjælp fra Mathilde. Vi ristede også nogle hakkede mandler. Til sidste blev det hele stillet op, så man selv kunne bygge sine fugleredder, og så ventede vi bare på vores gæster.

De blev meget overraskede og glade for vores overraskelse. Det smagte også super dejligt! Og det var et hyggeligt besøg.

 

Onsdag botræningsdag og skolecafeer.

 

Torsdag var en dag hele skolen havde set frem til. Pga aflysning af studietur havde skolen besluttet at give en tur i Fårups Sommerland. Der var enkelte elever, der lavede noget andet. Ida hyggede hjemme på skolen.

Men sikke en flok friske elever vi ellers fik med i busserne. Der blev prøvet Flagermusen, Pindsvinet, Riverraftning, Træstammerne og Motorcyklerne, alt sammen med fart over feltet. Godt der var brug for en der holdt øje med tasker og tog billeder :) :) Det var Anne-Louise super god til (og bange for fart, rutsjebaner og lign!! ;D ) Heldigvis var Fabienne og Signe med på holdet, så de drønede med eleverne i forlystelserne. Jimmi var også med holdet, men han ville også gerne passe på taskerne :D

Vi fik spist madpakker i skyggen og slappet lidt af også, men var super trætte, da klokken nærmede sig midt eftermiddag. Køen foran ishuset var superlang..vi tjekkede begge issteder..så isen blev købt på vejen hjem i stedet.

Dejlig dag - Tak for den.

 

Fredag var vi alle lidt matte i betrækket ovenpå den megen sol og skridt dagen før. Men alligevel blev det til morgenrunden inden formiddagspausen, og heldigvis i lidt køligere vejr end i går.

Efter morgengåturen var der gymnastik indtil formiddagspausen

Karla og Mathilde var fra morgenstunden afsted til svømmeundervisning.

Efter morgensang gik vi i klasserne og havde ugebrev. Der var en masse billeder, der skulle kigges igennem.

 

God weekend fra og til alle!

< Tilbage