< Tilbage

Ugebrev - Musik og Kunstlinjen - Uge 2204-06-2021 - 10:45

Musik- og kunstlinjen på linjer igen jubii . . !!!

Kære alle

Hverdagen . . Vi holder af hverdagen . . . Mest af alt holder vi af hverdagen!! Som Dan Turell ville have sagt!!

På Limfjordsskolen er hverdagen efterhånden ved at være normaliseret igen . . .og ihh... hvor vi nyder det!! I skolen har vi igen morgensamling hver dag og i denne uge haft faglig undervisning i skolen og linjer i tirsdags :-) Kor og svømning er også kommet i gang igen - herligt!!

 

 

Mandag

Freya, Jakob, Anna, Niels og Julie arbejdede videre med Astrid Lindgrens forfatterskab. Alle kom godt i gang med læsetræning i "Læs Løs" programmet. Her kan eleverne finde bøger, der passer præcis til deres læseniveau. Niels er meget begejstret i at lytte til skønlitterære bøger og kom i gang med eReolen, hvor han fandt flere af Astrid Lindgrens bøger. Julie læste en hel masse om Astrid Lindgren og så små korte filmklip fra Astrid Lindgrens filmatiseringer.

David, Oliver, Sebastian, Nikolaj, Nanna H., Nanna L. og Andreas gik deres sædvanlige morgentur efterfulgt af Ultra Nyt, hvor der som altid blev debatteret godt. Efter formiddagspausen var der nogle, der gik i gang med at finde forskellige spil, tilslutte Nintendo Wii, imens andre gik i køkkenet - ikke for at lave mad, men opvarme mad, da vi havde forberedt noget mad til vores studietur. Den blev jo desværre aflyst, hvorfor vi har en masse kødsauce tilovers, der lå på frys. Hele holdet spiste frokost sammen i dagens anledning, så lidt af sammenholdet på studietursholdet stadig kunne mærkes. Efter frokost var vi ude og nyde vejret med et spil kongespil. Dejligt med en hel dag sammen med et næsten fuldtalligt studieturshold (vi mangler stadig lige Sif - vi glæder os til du kommer tilbage).

Og så skal vi da lige nævne, at Magnus havde fødselsdags, så i formiddagspausen kom Magnus rundt med kagemand til alle på hele skolen - tusinde tak Magnus, det smagte skønt og kæmpe stort tillykke herfra!

 

 

Tirsdag var vi, som vi plejer at være om tirsdagen (når der ikke er corona) delt op på musik -og kunsthold. På musikholdet startede vi ud med morgensang i Pyramiden og en frisk gåtur i skønt vejr. Herefter stod den på startsang, dans, idolemne med fremlæggelser på computeren/portrætter og sang resten af dagen. Og der var også lige tid til afspænding. Så skøn en dag!

På Kunstlinjen var vi for længe siden startet på et fælles maleri i klassen og nu kunne vi endelig komme videre med det. Efter morgensamling og en morgengåtur, så vi Ultra Nyt i klassen og snakkede og de aktuelle nyheder. Efter 10-pause gik vi i gang med maleriet og de unge mennesker var rigtig effektive. De kom rigtig langt med maleriet og nu mangler det kun at blive "strammet op" med konturstreger rundt om nogle af fantasivæsenerne . . det er blevet super sejt!

Vi sluttede dagen med en god omgang oprydning i klassen og nogle fik travet en tur i nærområdet, hvor de samlede affald på vejen. I byen er vi ved at være godt kendt for vores gode gerning med at samle affald og ofte kommenterer folk vi møder, at de sætter stor pris på det . . .det er jo dejligt, at det bliver bemærket!

 

 

Onsdag var der botræning og cafeer.

 

 

Torsdag startede vi ud med noget frisk luft på vores gåtur. Tilbage i klassen så vi Ultra Nyt inden formiddagspausen. Efterfølgende stod den på faglige opgaver. IT, matematik og læsning. Efter frokost var der kor for de elever, der går til kor, imens resten var fordelt på forskellige hold i skolen.

 


Fredag var der svømning for nogle og gymnastik for andre. Efterfulgt af morgensang, ugebrev og ultranyt i klasserne.

 

 

Rigtig god weekend{#emotions_dlg.cool}

 

Mange hilsner fra elever og lærere på Musik og Kunstlinjen

< Tilbage