< Tilbage

Ugebrev - Uge 48 - Friluftslinjen03-12-2021 - 10:00

Juletræer med sin pynt... - og sne

Mandag lige efter morgensang gik turen mod Aars, ned til Leif, for vi skulle fælde to juletræer til skolen. Det ene skal stå i pyramiden, det andet udenfor. Jorden var lidt blød, der hvor juletræerne stod, men Leif mente godt at bussen kunne køre helt hen til træerne, så Andreas og Magnus kunne være med til at se dem bliver fældet. - Det kunne bussen så ikke, og pludselig sad den fast i mudret. Heldigvis havde Leif en traktor, som kunne trække bussen baglæns tilbage på grusvejen. Magnus, Andreas, Jens og Anne syntes det var rigtig sjovt at sidde i bussen imens.

Da juletræerne var lagt i traileren og der var styr på bussen, så var det tid til at drikke varm kakao og spise lidt frugt, inden turen gik tilbage til Lim'rn.

Efter frokost gik vi ud og tændte bål. Alle kunne godt huske hvordan man skulle gøre, selv om det er nogle uger siden vi har gjort det sidst. Alle elever var i gang og der blev flækket og hugget en masse brænde. Jens tændte vat med ildstål og så var der ild i bålet. Vi lunede lækre æbleskiver på en rist - de smagte godt.'

 

Tirsdag delte vi os op da vi skulle på morgenrunden. Fredrik cyklede, Andreas gik med walkeren, Mia, Magnus, Jens og Anne gik den lange runde, Tobias, Victor, Joachim og Karen gik i Brugsen efter æbleskiver og ståltråd.

Efter pausen gik nogle elever ud og hjalp Jimmi med at sætte juletræerne på fødder og resten blev inde i klassen og lavede julepynt og juletegninger. Julepynten var pap klippet ud som en gravko, stjerner, hjerter og krammerhuse. Rundt om papet viklede vi ståltråd og da vi kom ud til bålet lagde vi dem ind i bålet, så papet brændte væk og der kun var ståltråden tilbage. Så bandt vi rødt bånd i og de var færdige. De blev rigtig flotte og skal pynte på skolens juletræ indtil eleverne tager dem med hjem til jul.

Efter frokost fik de sidste elever lavet deres julepynt og resten gik ud og lavede bål. Vi fik igen øvet os i at fække optænding og tænde bålet. Vi varmede æbleskiverne på bålet - det var lækkert. Til sidst hjalp alle med at rydde op og sætte ting på plads inden vi fik fri.

Onsdag var der botræning, caffeer og snestorm.

Torsdag blev en anderledes dag på grund af snestormen onsdag. Flere lærer og pædagoger kunne ikke komme på arbejde og derfor blev det ikke en almindelig skole dag. Der blev hygget rundt omkring i grupperne, blandt andet med juleklip. Efter frokost gik nogle elever i pyramiden og så julefilm, det var Julemandens Datter - det var rigtig hyggelift. Nogle elever gik ned til stenen for at kælke - det var mega sjovt.

Fredag var der ikke svømning, så svømmeholdet gik en tur i sneen. Resten af eleverne havde gymnastik og dagen sluttede med ugebrevstime.

< Tilbage