< Tilbage

Ugebrev - Uge 5 - Musiklinjen04-02-2022 - 10:30

Klods Hans..... Hallehøj - her kommer jeg....

Kære Læsere

Så er endnu en uge gået.

 

Mandag startede vi ud som "vi plejer". Dagsprogrammet blev gennemgået, og vi fik strukke vores meget dovne og stive weekendkrop til vores morgengymnastik. Efter pausen var der musiklinjesang og to danse som Catharina og Ylle valgte musik til. Herefter gik vi igang med dagens emne. Dagens eventyr var "Klods Hans"...... Hallehøj det var et sjovt eventyr. Specielt da vi skulle dramatisere det med vores egne ord. Vi havde en fest. Efter frokost var vi ude og gå en lang tur, og sluttede dagen af med ultranyt og afspænding.

 

Tirsdagen stod på fortsættelse af sidste uges arbejde med sammenspil, lytte til hinanden, følges ad, breaks, soloer (ALLE spillede solo på trommerne i dag - det er bare så flot, og siger noget om at det er et trygt miljø vi har på musiklinjen) og finde på dansetrin. Over middag var de fleste elever meget trætte, og vejret var regnfyldt, så vi sang nogle sange i klassen, så Ultra Nyt og havde afspænding.


Onsdag var der botræning og cafeer. Grupe 1 var ude og besøge Jakob som har sin sidste uge i praktik på Købmandsgården i Gundersted.

 

Torsdag var der musik og faghold. Der var fællesspisning og dagen sluttede af med landart og kor. Der var gang i den....

 

Fredag. Svømning og sansemotorik. Ugebrev og ultranyt.... Endnu en dejlig uge er gået....

 

I næste uge har vi emne uge. Vi har "Uge Sex", og her kommer vi til at arbejde med temaer om krop, regler og grænser. Det bliver spændende!

 

Mange musikalske hilsner fra os alle på Musiklinjen

< Tilbage