< Tilbage

Ugebrev - uge 3 - Køkkenlinjen 17-01-2022 - 14:14

Rug, byg, hvede og havre 

Hej alle. 

 

Så blev det nok engang mandag og i dag var Julie endelig tilbage på holdet. Hun har grundet corona ikke været på skolen siden inden jul, så det var så dejligt at have hende tilbage igen.

Efter morgensang og morgenrunde gik vi i klassen og gennemgik dagens program inden formiddagspausen. Vi er begyndt at høre musik i vores formiddagspause og det er simpelthen så hyggeligt. Julie bestemte, at vi skulle høre Joey Moe. Men vi nåede også lige at se en masse videoer fra Limfjordsskolen - det var ret sjovt at se. 

Efter formiddagspausen gik vi igang med dagens emne: gær og korntyper. Vi havde en pakke gær med, hvor hver elev fik en lille klump. Så kunne de både mærke og dufte gærret, som var virkelig lækker blød at røre ved men som duftede lidt surt. Vi snakkede også om de 4 forskellige kornsorter, som vi har i Danmark; hvede, rug, havre og byg. Vi snakkede om, at gær bedst kan lide at vokse i hvedemel - man kan nærmest kalde dem bedste venner. Sammen med lunken vand selvfølgelig. Vi lavede også et lille eksperiment. Vi havde fundet et gammelt mikroskop, hvor vi tog en prøve af noget vand blandet med gær. Så skulle vi ellers se, om vi i mikroskopet kunne se de små gærceller arbejde. Det var ikke helt let at se, men flere af eleverne kunne godt se nogle små 'prikker'. Vi sluttede timen af med et par sange just dance. 

Over middag gik vi i klassen. I morgen skal vi lave boller og vi har egentlig alle de ingredienser, som vi skal bruge. Så der var slet ikke behov for at komme i Fakta. I stedet lavede vi ressourceblomster på Julie og Josephine og der blev sagt mange flotte ting om de to piger. Vi sluttede dagen af med afslapning. 

 

Så blev det tirsdag. Som sædvanlig gik vi morgenrunden. I dag var det med sang i vilden sky, for vi havde sunget og danset til morgensang. "Vil I vide, hvad der skete her i går??" "3 små lopper dansed´ tango i mit hår...." Tilbage i klassen gennemgik vi dagens program, og Josephine fik datoen til at passe med dagen. Så holdt vi pause med Justin Bieber - uhhh, baby! Efter pausen gik vi i køkkenet. Her fik vi besøg af Jens, som også ville være med. Vi skulle jo bage boller, men først skulle kornet kværnes for at blive til mel. Vi lavede fingervarmt vand til gæren, så den blev glad og ville vokse. Der kom salt, lidt olie og mel til det passede. Til sidst var det hårdt at røre, synes Anna. Den lækere dej blev æltet og sat til hævning. Imens lavede vi et gær-forsøg. 3 glas fik forskellig temperatur til gæren, som fik en ballon på til låg. Vi ville se, hvornår gæren gav mest luft til ballonen. Til vores nye forklæder, lavede vi lommer, som blev dekoreret fint.

Efter frokost blev bollerne formet. Dejen var vokset i pausen. De kom i ovnen og duftede hurtigt meget godt. Imens de var i ovnen, tegnede vi færdigt, også var det endelig tid til at smage de varme boller. MMMMM!

Til slut hjalp vi hinanden med at skrive ugebrev, og var den dag gået... Meeen vi nåede heldigvis at dele lidt af bollerne ud. Julie fik med til elevkonference, mens Carl-Emil gav til Jens og Tue. Og Anna og Josephine gav et par boller til Anja. De blev glade!

 

Onsdag stod på botræning og caféer.

 

Torsdag gik med musik og bevægelse for Mathilde og Josephine, mens Anna og Julie lavede faglige opgaver. 

 

Fredag var det svømning og motion på skolen. Eleverne fik nok engang tidlig weekend, da skoledagen sluttede allerede kl 10. Dette skyldtes, at resten af personalegruppen skulle have førstehjælp i Pyramiden fra 10.30-14.45.

 

I ønskes alle en dejlig weekend. 

< Tilbage