< Tilbage

Ugebrev - uge 1 - Musiklinjen07-01-2022 - 10:30

Godt Nytår :-)

Så er vi igang igen.....godt Nytår til jer alle. Vi håber, I er kommet godt ind i det...

 

Mandag startede vi op igen..... Uhadada det er hårdt efter en ferie... Men igang kom vi..... Vi fik gennemgået vores program, vi fik gået vores morgentur, og vi fik sunget vores musiklinjesang, danset og bevæget os gevaldigt til to valgfrie sange, fik snakket om juleferien og nytåret, og så........ begyndte vi at øve op på sange, som vi skal synge ved nogle små koncert-events i løbet af foråret. Det bliver spændende og vi glæder os!

Efter frokost delte vi os i to hold for at lave motion. Det ene hold gik med Kent i gymnastiksalen for at spille håndbold, og det andet lavede sansemotorik og gymnastik med Ylle. Vi sluttede skoledagen af med afspænding som i den grad var tiltrængt efter en dag med gang i den.

 

Tirsdag sang og dansede vi "Et skridt til højre..." til morgensang, og så var vi ligesom igang. Bagefter på musiklinjen skulle vi starte vores nye emne om Eventyr op, så efter en gåtur og gennemgang af dagsplanen, gik vi igang med det. Vi snakkede om hvilke eventyr vi kender, hvad der karakteriserer et eventyr, så billeder af forskellige eventyr og vi hørte "Kejserens nye klæder" blive læst højt.

Over middag øvede vi sange til de næste koncerter vi skal holde, og til sidst en dejlig afspænding.


Onsdag var der botræning og cafeer, som altid.

 

Torsdag er jo dagen hvor vi arbejder i mindre hold, med andre typer af opgaver. Efter frokost er der kor, og det er så fedt at komme igang med at synge sammen igen. Det er spændene, hvad der byder sig til af koncerter osv i foråret og forsommeren.Det var jo også dagen hvor Catharina havde fødselsdag, og hun blev 18 år - Stort tillykke :-) 

 

Fredag svømmede vi og havde sansemotorik, og vi sluttede den første uge af med ugebrev, sang, hygge og ultranyt i klassen.

 

Vi ønsker jer alle en rigtig dejlig weekend{#emotions_dlg.cool}

 

Mange Hilsner fra os alle på musiklinjen, Ylle og Kent

< Tilbage