< Tilbage

Ugebrev - Uge 13 - Friluftslinjen28-03-2022 - 15:19

Bål og besøg

Mandag havde vi besøg af tre elever og to lærere fra Vester Mariendal Skole. De skulle se skolen og hvad vi laver på friluftslinjen. 

 

Vi havde valgt at lave bål og pandekager - for det er noget vi rigtig godt kan lide. Vi startede med at snakke om hvad vi skulle bruge og hvor vi kunne finde det. Så aftalte vi hvem, der hentede hvad - nogen gik i skuret andre gik i rummet og så mødes vi ved bålpladsen. Der kom hurtigt gang i flæk'rn og i bålet - vi er nemlig blevet mega gode til at tænde bål. Da vores gæster kom ud til bålpladsen hjalp de med at lave pandekagedej og flække mere brænde. Alle stegte og spiste ligeså mange pandekager, som de havde lyst til. Det var rigtig hyggeligt at havde besøg, nogle af eleverne kendte faktisk nogle af gæsterne i forvejen, så der blev rigtig snakket. 

 

Jimmi var med som vikar i dag, så nu har vi fået flæk'rn sat fast på stubben - det klarede han og Joachim lige. 

 

Efter frokost gik vi en tur i det gode vejr. Vi gik som så ofte før til den store sten, men i dag fandt vi en ny og lidt længere vej der ned. Der blev også kigget efter dåser, for nogle af eleverne er i gang med at samle pant til at støtte Ukraine.

 

Tirsdag tog vi på tur til Vilsted Sø. Vi parkerede lige ved den 240 meter lange bro, der går fra bredden af søen og ud til Holmen midt i søen. Det var køligt, blæsende, men smukt solskindsvejr og vi nød turen over boen. Ude på Holmen er der et fugletårn, som vi alle var oppe i, vi ville nemlig se hvor mange forskellige fugle vi kunne få øje på. Vi så blandt andet gæs, lappedykkere, lærker og svaner. Der var en kikkert i tårnet og vi havde også selv nogle små kikkerter med. 

 

Vi gik videre og hen til en shelterplads, lige i nærheden af tårnet. Vi snakkede om at det er sådan et sted man kan overnatte og lave bålmad. Da vi havde kigget lidt var det tid til at komme tilbage til bussen og bilen og hjem på skolen til frokost.

 

Efter frokost så vi film i klassen, det var Emil fra Lønneberg. Kunstlinjen afholdt fernisering på deres udtilling, som de skal vise torsdag efter forårskoncerten og vi var inviteret med. Lige inden vi fik fri var vi så til fernisering, hvor vi så Sif klippe snoren over og dermed åbne udstillingen. Vi snakkede med de kunst-eleverne og de fortalte om deres billeder, som var en kombination af maling og glaskunst - de var mega flotte. Der var også drinks og pindemadder til ferniseringen.

 

Onsdag var der botræning om formiddagen og cafeer om eftermiddaen.

 

Torsdag var en lidt anderledes dag, da der skulle gøres klar til Forårskoncerten om aftenen. Lige efter morgensang tog Koret ned i kirken for at øve opstilling og være helt klar til koncerten. Magnus, Joachim og Victor hjalp med at gøre klar hjemme på skolen. De hjalp med at gøre det sidste klar til aftenens udstilling og med at dække bord til spisning efter koncerten.

 

Om eftermiddagen var der afslapining på forskellig vis, så alle kunne være helt klar til Forårskoncerten. Nogen så film, nogen lavde perler og nogen tog et hvil på værelset.

 

Fredag var der gymnastik i hallen og svøming. Efter formiddagspausen mødes vi i klassen til ugebrevstime. 

 

Rigitig god weekend.

< Tilbage