< Tilbage

Ugebrev - Uge 9 - Friluftslinjen01-03-2022 - 15:41

Biograf

Mandag var vi tilbage efter en skøn ferie. Vejret viste sig fra sin smukkesket side med nattefrost og solskin. Der var en del elever, der var fraværende, bl.a. pga. Corona, så vi var et lille hold i dag.

 

Efter morgenrunden og pause, snakkede vi om indianere, tirsdag skal vi nemlig i biografen og se en film om en indianerdreng. Filmen hedder: "Yakari på store eventyr". Vi snakkede om hvor indianere lever, hvordan de bor og hvad de lever af. 

 

Efter frokost kiggede vi til melormene. En stor del af dem er forpubbet og nogle er allerede blevet til biller. Vi sorterede biller, pubber og larver hver for sig og fodrede dem. Nu bliver det spændende at følge den videre udvikling og se om nogle af dem parrer sig og lægger æg.

 

Tirsdag morgen var solen pludselig gemt bag skyerne og vi gik kun en lille morgentur. Vi fik tjekket op på melormene, pupperne og billerne. Der var blevet klækket tre biller, og 4 larver var blevet til pupper. Efter pausen gik vi, sammen med musik-linjen til Lanternen og så en sjov og spændende tegnefilm om indianere. 

Vi kom sent hjem til frokost, og de to biografhold spiste sammen i pyramiden. Efter frokost blev det til en gåtur i solskin.

 

Onsdag skulle vi igen i biografen, denne gang var det hele skolen, der skulle afsted og vi skulle se en film, der hed Romys Salon. Den handlede om en pige, hvis Mormor blev dement. Det var en rigtig god film.

 

Efter frokost var der cafeer.

 

Torsdag arbejdele eleverne med deres indivuduelle mål. Til frokost var der fællesspisning i pyramiden og bagefter var der kor og Landart.

 

Fredag var der svømning og motion i hallen.

< Tilbage