< Tilbage

Ugebrev - uge 7 - Musiklinjen18-02-2022 - 10:30

Sidste uge inden efterårsferien..... øhhhh Vinterferien :-D 

Sidste uge inden vinterferien. Uhh - vi glæder os til ferie, hvor nogle af os skal på skolens lejrture og nogle skal på skiferie.

 

Mandag lavede vi morgengymnastik i klassen, for vejret var nemlig ikke så godt at gå tur i. Vi havde Thomas med i dag, fordi Kent havde fået corona, så han havde lige lidt han skulle lære...både musiklinjesangen og det at danse de trin og bevægelser vi hver især valgte til de 2 sange. Efter formiddagspausen skulle vi arbejde med noget af det, vi ikke nåede i sidste uge omkring Følelser og Kropssprog. Vi delte os i to hold og snakkede om de forskellige billeder med personer der viser forskellige følelser. Og vi skulle skrive ned hvad vi troede, der kunne få de følelser frem i personerne. Bagefter skulle vi skiftes til at vise de følelser og gætte på hvilke det var. Det syntes alle var ret sjovt.

Over middag skulle vi øve en opstilling til koncerten tirsdag sammen med Kunst og Samfundslinjen. Det er nemlig vigtigt, at vi alle ved hvor vi skal stå, når vi skal optræde. Vi tog også et billede af det, så vi nemmere kan huske det;-). Bagefter startede vi på filmen "High School Musical" som er en musical med super god musik, dans, unge mennesker og kærlighed. Lige noget for os!

 

Tirsdag blev vi desværre nødt til at aflyse vores koncert på Vester Mariendal Skolen, da Kent stadig var syg. Øv øøøøøvvv! Endnu engang måtte vi aflyse, MEN vi satser på at der kommer en ny dato, hvor vi kan komme på besøg. I stedet var vi på skolen som vi plejer og startede med at gå en morgentur, for det er med at udnytte det, når vejret tillader det. Tilbage i klassen havde vi en gennemgang af dagsplanen og herefter musiklinjesangen. Efter formiddagspausen hørte vi to sange, som vi dansede til. Bagefter skulle vi lave rytme og tælle-i-takt lege. Vi sad i en cirkel, hvor vi først øvede med almindelig klaplyde med hænderne, bagefter udvidede vi og lavede rytmer på bongotrommer. Det var både sjovt og lidt svært, men mest sjovt!

Over middag så vi filmen High School Musical 2 færdig, som vi havde startet op mandag.

 

Onsdag var der som altid botræning og cafeer.

 

Torsdag var eleverne på deres faglige hold, hvor de hver især arbejder med deres individuelle mål. Over middag var der kor og endelig var både Kent og Ylle tilbage, så der blev øvet og sunget så taget var ved at lette.

 

Fredag var der, vanen tro inden en ferie, badeland for de elever, der går til svømning.

OG.......

Sæt et kæmpe X i kalenderen torsdag d 31 marts 2022 kl 18.00....... Der afholder vi nemlig vores forårskoncert i Løgstør Kirke.... OG det bliver SÅ godt !!!!

 

God weekend og efterårsferie

 

Fra os alle på musiklinjen

< Tilbage