< Tilbage

Ugebrev -Uge 22 - Friluftslinjen30-05-2022 - 15:12

{#emotions_dlg.smile}

Mandag arbejdede vi videre med alle billederne fra studieturen, og forberedte os til forældredagen på fredag. Vi kiggede alle onsdagens billeder igennem og valgte de bedste ud til opslagstavlen. Billederne blev klippet ud og sat op. Efter forkost fortsatte vi med billederne fra torsdag og fredag. Vi nød at genopleve alle de gode oplevelser fra turen til Hellevad Vandmølle.

 

Tirsdag var det Magnus's fødselsdag og han havde flødeboller med, som han delte ud til morgensang. Efter morgensang gik turen nordpå. Victor stopper på Limfjordsskolen til sommerferien og skal flytte på et bosted, der hedder Nørreheden og ligger i Sulsted. Vi havde fået lov at besøg stedet, så Victor kunne vise sine kammerater, hvor han skal bo. Det var et rigtig dejligt sted med masser af natur og dyr. Vi blev inviteret til at spise frokost og de havde lavet en lækker Chili con Carne på bålet - mums.... De elever der havde lyst fik lov at prøve deres brændeflækker - den var ret sej. 

 

Andreas har været i praktik mandag og tirsdag på Gundersted Købmandsgård. Han har blandt andet flækket en masse brænde.

 

Onsdag var der botræning og efter frokost gik de elever, der ville stemme op i Lanterne for afgive deres stemme til valget vedr. EU-forbeholdet.

 

Torsdag Torsdag arbejdede eleverne med deres individuelle mål. Arbejdsholdet brugte formiddagen på at rydde op i klassen, så der ser fint ud til vi får besøg af forældrene fredag eftermiddag. Vi fik også hængt vores rådyr billeder op på gangen - det ser mega godt ud. Om eftermiddgen var der kor for de elever der er med i koret. Magnus, Joachim, Victor, Annemette og Anne var en tur på biblioteket og aflevere bøger. Vi fik også lige kigget i nogle bøger med flyvere og traktorer.

 

Fredag var der gymnastik i hallen og svømning. Efter formiddagspausen var der ugebrevstime i klassen. 

 

God Pinse - vis ses tirsdag.

< Tilbage