< Tilbage

Ugebrev - uge 16 - Musiklinjen20-04-2022 - 10:03

Så er vi tilbage...

Kære alle

 

Så er vi tilbage efter en dejlig påskeferie og det er godt at komme i gang igen.

 

Mandag var det påskemandag, så vi havde fri.

 

Tirsdag startede vi ud med "Giv os lyset tilbage" til morgensang, og den kan vi jo rigtig godt, så der blev skrålet igennem. Herefter gik vi i klassen og snakkede om vores ferier, og alt hvad der var sket i påsken. Vi nåede også gennemgang af dagsplanen og en kort gåtur i skønt vejr inden pausen. Sine var med i dag indtil middag, fordi Kent havde fri. Efter pausen gik vi i gruppe 1's køkken, for vi skulle nemlig lave Focaccia, som vi kan tage med på vores studietur. Vi gennemgik opskriften og snakkede om hvad Foccaccia er og hvor det kommer fra (Italien). Så delte vi os i to hold og arbejdede på opgaven helt ind til middag. Og sikke nogle flotte og lækre Focaccier det blev!

Over middag var Kent tilbage og vi fik sunget, snakket og spist smagsprøver af Foccaciaen, og til sidst blev det tid til afspænding (hvor to af eleverne faldt i søvn...vi nævner ingen navne;-D)

 

Onsdag var der botræning og herefter tog de fleste elever til "Banko der dur". Jakob var på besøg på "Rutteren" i Aalestrup, hvor han så hvad de lavede dernede, da han skal i praktik dernede. Det var spændende at se.

 

Torsdag var der faglige hold. På det ene hold blev der artbejdet meget koncentreret med vokaler og konsonanter. Tavlen blev flittigt brugt til at skrive og stave forskellige ord. Efter frokost var der som altid kor. Her sprudlede alle med sang og glæde som altid. Det er en stor fornøjelse og vi er klar til de kommende spændende ting som vi skal synge til...... 

 

Fredag var der svømning og gymnastik som vanligt. Og bagefter ugebrev og snak om næste uge, hvor vi får besøg af elever og lærere fra Vester Mariendals skolen. Det er på mandag.

 

Mange Hilsner fra

Musiklinjen

< Tilbage