< Tilbage

Ugebrev - uge 38 - Hold C23-09-2022 - 10:00

Din hånd fortæller mig at .......

Kære læsere

Så er en spændende uge gået. En uge hvor der virkelig har været mange fantastiske oplevelser for os alle.

Mandag var en rolig opstart på ugen. Vi fik gået vores morgentur, og arbejdet fagligt med vores danskemne. Efter frokost var der en lang gåtur for de elever som var tilbage. Det lyder så drastisk, men enkelte elever var endnu ikke kommet tilbage fra weekend, og en enkelt var desværre forkølet så hun måtte en tur under dynen.

Tirsdag var vi så på tur. Vi skulle til Sæby, hvor vi skulle besøge Lene og Lars og deres søde hund Alba. Vi skulle have læst vores hænder, og det var en kæmpe stor oplevelse for alle. Vi kom en efter en ud i den pavillion hvor vi skulle møde Lene. Hun fik fortalt hver enkelt mange gode positive ting, og alle fik en dejlig oplevelse. Alle fik også en lille gave som Lene havde lavet. Enten en lille engel eller en lille skål. Alle gaverne var med et lille stykke slik til. Det var super sjovt, spændende og en dejlig oplevelse. Efter vi havde spist vores madpakker, gik vi en tur til stranden sammen med Lene og Alba, for lige at blive luftet igennem. Herefter gik turen hjem mod Limfjordsskolen igen.

Onsdag var der som altid botræning og cafeer.

Torsdag var Nanna og Sif til ridefys. Vi andre arbejdede med at lave en planche hvor vi fik samlet alle vores billeder og ord af vores hænder. Catharina fik også vist billeder fra hendes tur til Paris. Efter frokost var der fællessang i musiklokalet.

Fredag var det afsted til svøming og motion. Ugebrev og hygge i klassen og opsamling på en fantastisk spændende uge.

De næste to uger begynder vi at arbedje med "Grønt Flag - Grøn skole", hvor vi i bl.a. i klassen sætter fokus på energi og affald mm. Det betyder også at vi allerede på mandag d 26 september, igen tager på tur til Grønhøj, hvor vi skal på stranden og samle affald. Vi spiser vores madpakker i Britts sommerhus. Det bliver et par spændende uger.

Vi ses i næste uge

Mange Hilsner fra os alle på "Unge C", Britt og Kent

< Tilbage