< Tilbage

Ugebrev - uge 36 - Hold A 09-09-2022 - 10:40

Stadig sommer i Danmark - perfekt til cykling, cykeltjek og Fjordens dag:-)

Kære Forældre m.fl.

Mandag stod der, for hele Hold A, cykelteori, cykeltjek og forberedelser til Fjordens dag på programmet. Vi var alle samlet i klassen, hvor vi først gennemgik dagens program. Herefter så vi en lille video fra Rådet for Sikker Trafik, som hed "Er din cykel lovlig?". Her gennemgik en politibetjent, hvorledes man tjekker om cyklen er lovlig. Bagefter skulle eleverne selv igang med at tjekke deres egen cykel. De var meget omhyggelige og søde til at hjælpe hinanden.

Efter 10-pausen skulle vi forberede os på Fjordens dag, som hvert år foregår ved Limfjordsmuseet i Løgstør og ved Frederik d.VII´s kanal. Eleverne blev fordelt på tre hold. Hvert hold skulle hjælpe hinanden med at finde svar på en række spørgsmål om fjorden og kanalen. De måtte afsted til kanalen for at finde nogle af svarene på oplysningstavlen dernede. Eleverne gik eller cyklede til kanalen. De fandt bl.a. ud af at Frederik d.VII´s kanal blev udgravet af 400 tyske arbejdere, som med skovle arbejdede i 5 år inden kanalen var færdig. Den er 4400 m lang, 3 m dyb og godt 5 m bred. Frederik d. VII kom og indviede kanalen og opkaldte den efter sig selv. Turbåden er senere blev opkaldt efter kongens elskerinde Grevinde Danner:-)

Over middag var vi tilbage i klassen, hvor vi så Ultra Nyt og så spillede vi et Trafikspil.

Tirsdag var det endelig "Fjordens dag". Efter morgensang drog vi mod Limfjordsmuseet, hvor vi skulle starte med at sejle på kanalen med Grevinde Danner. Det var fanatstisk at sidde der i solen og nyde det flotte landskab. Vi fulgtes med Hold C, og de havde taget guitaren med, så der blev sunget mange sømandssange.

Bagefter skulle holdet have undervisning af Tine, som er museets Naturvejleder. Hun skulle lære os, at lave muslingesuppe på trangia med gasbrænder. Først skulle eleverne lære at samle en trangia og herefter skulle muslingerne skylles og grøntsagerne renses og snittes. Tilsidst kunne alle nyde deres egen muslingesuppe uhmm..!!

Vi spiste frokost på plænen ved museet og tilsidst var der undervisning inde på Limfjordsmuseet - det var en spændende, lærerig og hyggelig dag:-)

Der ligger flere dejlige billeder på forsiden af skolens hjemmeside fra denne skønne dag

Onsdag var der for de fleste elever botræningsdag, mens andre var til ridning. Efter frokost valgte eleverne hvilke caféer de ville være i i denne uge.

Torsdag startede dagen med morgensamling, hvor vi sagde velkommen til en af de nye volontører. Maren fra Tyskland. Hun er tilknyttet gruppe 3 og skolehold B. 
Derudover var der en planlagt brandøvelse, hvor alarmen blev tændt og vi samlede os på p-pladsen og blev talt. En anden dag i nærmeste framtid kommer der en uplanlagt brandøvelse. Så den er vi klar til nu:-)

På skolen brugte begge grupper tid til at gøre klar til forældremødet om aftenen. Alle glædte sig meget til besøget af forældrene.
På hold A1 lavede eleverne et oplæg, hvor de skulle fortælle forældrene om hverdagen i skolen, de skulle fortælle om skemaet, dagsstrukturen, "Styr dit eget skib", mobilpolitik og læsning. Og en masse andre gode ting. Derudover bød skoledagen på matematik
På hold A2 forberedte eleverne et livstræ til forældrene. Derudover var der læsning på programmet, nogle læste i bogen og andre online.

Fredag var en dag med få elever på skolen, da mange havde en dejlig forlænget weekend. Der var svømning i Rønbjerg for en del elever og yoga på skolen for resten. Efter morgensamling var der læsning af ugebrev, snak om forældremødet i går og ultranyt.

Tak for det flotte fremmøde til forældremødet. Det var en stor fornøjelse at se jer alle:-)

Rigtig god weekend og i næste uge holder eleverne fri fredag pga kursus for personalet

Mvh, Hold A

< Tilbage