< Tilbage

Ugebrev - uge 34 - Hold A26-08-2022 - 10:38

En uge med Undervisning og Introture :-)

Kære læsere

Endnu en dejlig mandag med godt vejr. Efter morgensang stod der faglig læsning på skemaet. Det er en god måde at starte dagen på, især når bogen er sjov. På A1 læser eleverne "Jord i hovedet", hvor de ringer fra en telefonboks. Det er da mærkeligt, hvodan sådan en fungerer. På hold A2 er det "Kærlighed ved første hik".

Efter pausen blev der på begge hold arbejdet med "Styr dit eget skib". A2 arbejdede videre med deres Livstræer og A1 blev færdige med deres måltavler om, hvad de er gode til. I næste uge skal vi arbejde med "God stil online".

Da frokost pausen var slut, hoppede de fleste på cyklerne, så vi er klar til Limfjordsskolens cyklistprøve i uge 41. Vi får besøg af politiet som tjekker elevernes cykler og gennemgår lidt teorilære sammen med os. Herefter cykler alle elever en kort rute, som eleverne har trænet på forhånd. Der var et par stykker, der gik en tur i stedet. Som afslutning var der Ultranyt for A2 og trylleri fra Nanna hos A1.

Tirsdag startede Hold A2 igen med læsning og skriftlige opgaver til kapitlerne. Vi var et lille hold i dag, da Olivia og Josefine M. var på Introtur med Gr.2. I pausen hyggede pigerne sig med at lave smykker og lytte til musik. Herefter arbejdede eleverne videre med at fremstille deres Livstræer. Det er nogle kreative elever vi har og træerne bliver meget fine og personlige. Over middag var der igen cykeltræning på programmet og vi cyklede en skøn tur til kanalen og havnen i Løgstør. Johanne fulgtes med gåholdet. Vi sluttede dagen af med Ultranyt.

hold A1 var Kent vikar, da Mette og Marianne var på introtur med gruppe 2. Vi startede med at gennemgå dagens program, og herefter læste i i vores bog om Edgar der er forelsket i Virginia. Efter formiddagspausen blev vi gjort klogere på cykelteori, så vi er klar til cyklistprøven i oktober. Efter pausen var vi ude og cykle og gå, og vi sluttede af med ulytra nyt i klassen.

Onsdag var det Gr.1`s tur til at komme på Introtur. Ellers var der bo-træning i grupperne. 

Torsdag var Julie og Isabella på Introtur med Gr. 3. På skolen var der hygge hele dagen med film og gåtur i det fantastiske sommervejr. Efter en skøn frokost og en pause var vi alle samlet i pyramiden.

< Tilbage