< Tilbage

Ugebrev - uge - 33 - Hold B16-08-2022 - 15:04

Sol, sommer regn, torden, Du Danske sommer du er ...............

Mandag var en rigtig varmsommerdag lige fra morgenen af. Vi var så heldige at dagens program var en tur til fjorden for at fange krabber. Vi gik alle med til havnen, hvor nogle hentede snegle, som skulle bruges som madding til krabberne. Krabberne var desværre ikke særligt sultne, så vi fik kun fanget tre. Men det var så heldigt, at Limfjordsmuseet gerne ville have vores krabber ind i deres bassin.

Efter frokost var det tid til cykeltræning. Nogle øvede sig på en cykelbane på p-pladsen. Andre tog en tur rundt på morgenrunden. Et hold på fire kørte en stor runde ned i byen og fik øvet både lyskryds og rundkørsel.


Tirsdag startede vi op efter en lidt hård nat for de fleste. Der havde tordnet, lynet og regnet fra tidlig morgen og mange havde ikke rigtigt sovet godt. Vi startede dagen på Hold B med den sædvanlige gåtur. Vi måtte iføre os regntøj, da vandet silede ned. Alle var med og vi havde en god tur. Efter pausen gennemgik vi de ting, der skal være på en cykel. Lys, reflekser, klokke osv. Efterfølgende havde vi cykelteori med henblik på den kommende cyklistprøve.

 

Over middag gik vi tur rundt omkring skolen og samlede affald. Vi havde forinden en snak på klassen om, hvor lang tid det tager for naturen at nedbryde forskellige typer affald. Varm tur, da solen skinnede og der var fugtigt fra dagens regn. Vi vil senere sortere det indsamlede, og tale om nedbrydning og genbrug

 

Torsdag blev endnu en morgentur i regnvejr, dette betyder dog ikke noget for hold B. Vi trodser aller forhindringer og tager det hele med et smil. Efter pausen begav vi os igen ud i det ustadige vejr for at snitte og lave bål. Vi fældede en Ahorn på pladsen, hvor vi skal have shelter. Denne brugte vi til at lave opstart på snittede pandekagevendere. De flest kom godt i gang, et par enkelte sørgede for at holde bålet ved lige, kan være en prøvelse i regnbyger.

 

Eftermiddagen blev brugt på fællessang i pyramiden, hvor Tina spillede og der blev sunget godt med.

< Tilbage