<

Ugebrev - uge 37 - Hold C15-09-2022 - 11:00

En kort uge...... men der er gang i den ......

SÅ skriver vi igen.... Denne gang med en kort uge

Mandag har vi arbejdet med positive ting vi siger om hinanden. Eleverne fik på skift mulighed for at komme ud og fortælle positive ord om klassekammeraterne, som vi så herefter skrev ned på en post-it, som vi så fik på ryggen. Det var meget spændende at se om vi kunne gætte hvem der havde skrevet hvad om en selv. Alle ord kom herefter på tavlen så man kunne se alle de positive ting der var blevet sagt. Grunden til dette er at vi skal finde vores kerneord, så vi har et positivt ord med når vi i nlste uge skal have læst vores hænder. Efter frokost var der yoga, meditation og fortællerstol på programmet

Tirsdag startede vi med at gå vores morgentur, dvs vi gik en tur men en anden rute. Der var en masse gamle træskibe der skulle sejle fra Løgstør Havn, og dem var vi ned for at se sejlle. Det blæste meget og vi kunne se dem alle oppefra skrænten. Efter vi kom hjem, arbejdede vi med dansk, hvor vi knoklede med "B" som i Britt..... Der blev lavet opgaver i stor format. Efter frokost læste vi i fortællerstolen om "Albert" og lavede mindfullness.

Onsdag var der som altid botræning. Her blev værelser gjort godt rene så de er fine og flotte, og selvfølgelig så vi lærer hvordan man holder sit værelse pænt og rent. Efter frokost var der cafeer.

Torsdag var jo så weekenddagen, hvor vi fik fri, da lærerne skal på kursus fredag. Nanna var til ridefys, og det gik super godt. Sif var ikke i skole, da hun havde været ude og få fjernet visdomstænder. Så hun havde en dag hvor hun lige skulle sunde sig. Vi andre var ude og gå vores morgentur, og blev godt blæst igennem. Vi fik gennemgået teori til den kommende cyklistprøve, og fik en god snak om hvordan man skal passe på i trafikken. Vi så en film om hvad der skal være på en cykel, og at man skal huske sin cykelhjelm.... Vi fik arbejedet med dansk, og gennemgået ugebrevet. Vi sluttede af med at gennemgå programmet for de næste to uger.

Så en kort men igen en fantastisk uge her på "Unge C"

God forlænget weekend til jer alle

Fra

"Unge C", Britt og Kent

Nyheder <