Print sidenPrint sidenFøj til foretrukneFøj til foretrukneSend link til venSend link til ven

Uge 4 - d. 27. januar 2012

Kære forældre

En uge hvor frosten bed sig fast i Danmark og vores næser når vi er udenfor! Nu venter vi bare på sneen så vi kan komme ud og kælke.

Mandag var der gåtur eller motion i gymnastiksalen før vi gik i klassen for at arbejde videre med regnskoven. Vi fik styr på de sidste dyr og lavet planchen færdig. Dagen blev sluttet af med en film om Lones aber. En film om en orangutang-skole på Borneo som en dansk kvinde driver. De sidste ting blev aftalt til tirsdagens tur.

Tirsdag kørte vi inden morgensang mod Randers Regnskov. Her havde vi en aftale med Anna som er guide i skoletjenesten. Hun skulle fortælle os om nogen af de dyr der lever i regnskoven. Vi fik også lov til at røre ved de fleste, dog ikke fugleedderkoppen – heldigvis! Der var kakerlakker, kæmpe-tusindeben, oksetudse, blå-tunget skink, tiger-phyton og skildpadder. Nogen skulle overvinde sig for at røre ved dem mens andre bare kastede sig ud i det. Det blev også til en tur rundt i regnskoven inden turen gik hjemad. Det var en spændende tur som vi nok bliver nødt til at gøre igen en anden gang.

Onsdag var nyhederne om skibsforliset i Italien, bilulykken med børnehavebørn, Obama i kongressen, den nye prinsesse og den nye motorvej over Egholm der var i fokus. Resten af dagen var der matematik på computeren og HerBor der blev arbejdet med. Det blev også til en motionstur ud i det friske vejr.

Torsdag var der først nyheder om bl.a. den nye prinsesse, historien om at man har fundet ud af at slanger kan høre, Obamas tale i kongressen. Motionen i gymnastiksalen var først opvarmning og derefter Ludo-curling og høvdingebold. Dagen sluttede med matemaikopgaver, Pengby.dk og konkrete opgaver i klassen.

Fredag svømning og klassens time med Per

Ha en go weekend
Mange hilsner fra Natur

Klik her >>
Klik her >>
Projektværkstedet
Besøg hjemmesiden
KONTAKT