< Tilbage

Ugebrev - uge 18 - Gruppe 103-05-2019 - 11:01

Sidste uge inden studieturen

Kære forældre og andre nysgerrige læsere

 

Mandag og tirsdag var vi på linjer:

 

Kunst- og samfundslinjen har i denne uge hørt om Skagensmalerne Anna og Michael Ancher og de andre malere i Skagen for 150 år siden. Malerne skiltrede fiskernes barske liv og malede smukke motiver af menneskene og naturen i Skagen. Eleverne har lavet maleopgaver og kigget på forskellige billeder. Vi glæder os til besøget på Skagens Museum, hvor vi skal se de "virkelge" malerier. Og så skal vi have undervisning og lære at male som skagensmalerne!!

I fællesskab lavede vi i klassen en pakkeliste til studieturen og fik snakket rejsen igennem. Eleverne skal selv bære deres bagage til bussen/toget og til vores disstination, så man skal tænke sig om, når man pakker ;-) Vi har både mandag og tirsdag haft motion ude i det gode vejr. Vi fik fundet cyklerne frem efter deres vinterhi.


Musiklinjen:

Mandag lavede musiklinjen sangbøger til studieturen, så vi har nogle gode sange at synge sammen. Vi fik taget et fællesbillede af eleverne, hvor de stod med hjemmelavede navneskilte. Det blev mailet til musikholdet til lyngåskolen, så de lige kan se, hvem de får besøg af på tirsdag.

Over middag stod den på aktiviteter på multibanen og derefter afslapning i klassen.

 

Køkkenlinjen

Hold 2 (Bastian, Niels og Oliver P.): Mandag blev der lavet burgere og opskrift hertil.

Tirsdag var vi igen på loftet. Vi er nu færdige med at hjælpe Eva ude i skolens store køkken, og vi derfor resten af skoleåret kun i vores "eget" lille køkken. Her testede vi én af de gamle retter, nemlig pizza retten. Det gik godt ud fra vores egne opskrifter, og nu føler vi os klar til at lave retterne igen i næste uge, når vi er på studietur. Her skal vi hver aften lave de retter, vi har haft øvet hver mandag på linjeholdet.


Onsdag:

Onsdag var der kor og gåtur i det dejlige vejr. Herefter stod den på faglige opgave, hvor nogle arbejdede med danskopgaver, andre med matematik og nogle helt tredje øvede knallertteori. Til frokost var der fællesspisning i pyramiden sammen med de andre grupper. Samtidig kunne vi høre sirenerne, da klokken blev 12, og det var første onsdag i maj måned og derfor "store hyledag". Overmiddag skule vi en tur på biblioteket, da vi skulle aflevere en bog, og samtdig reserver den, så vi kan læse den færdig, når vi kommer retur fra studietur. David skulle også hve været på borgerservice, for at høre om en teoriprøve til knallert, men da det også var 1. maj, så havde de allerede lukket til middag.


Torsdag:

Oliver L., David, Thomas, Simon og Kasper havde botræning. Så der blev gjort godt og grundigt rent. Marius, Oliver P., og Martin havde boundervisning, hvor dagen bød på en frisk gåtur og social hygge i klassen med "The Lego Movie".


Fredag:

Vi startede dagen ud med at tage til svømning. Tilbage på skolen var vi til morgensang, hvor vi fik fejret Anne-Louise, der fyldte 50. Hun kviterede med flødeboller til hele skolen. Mums! Bagefter læste vi i bogen "Kærlighed ved første hik", og skrev ugebrev sammen. 

< Tilbage