< Tilbage

Ugebrev - uge 7 - Gruppe 312-02-2019 - 16:11

God vinterferie til Jer alle :) 

Kære alle

I denne uge har vi lavet: 


Kunst og samfund

- Mandag var Kunst og Samfund på besøg på KUNSTEN i Aalborg. Vi blev undervist af en dygtig kunstguide. Hun lærte os at gå på opdagelse i kunstværkerne, og vi lavede en collage, tegnede og farvelagde en AUTOMAT-tegning, og til sidst lavede vi en grøn ”HJERNE” ud af en bøjle og en masse grønne ting. Vi fik lov at spise madpakker i et kunstlokale, og derefter var vi på jagt efter detaljer i 10 kunstværker  rundt i udstillingen.

- Tirsdag arbejdede vi videre med den inspiration, vi havde fået på kunstbesøget om mandagen. Der blevet lavet nye automat-tegninger, og de blev vendt og drejet, farvelagt og udstillet på tavlen. 


Musiklinjen:

- Mandag fremlage vi vores Disney-powerpoints for hinanden - de var rigtig flotte, og vi var gode til fortælle noget alle sammen.

- Vi øvede en pige/drenge-rap-battle, som vi lavede til morgensang tirsdag ("vi´de seje piger...)

- Tirsdag havde vi AC som gæstelærer - hun er mega god til at danse, så hun skulle lære os nogle dansetrin til musikken fra Løvernes Konge. Det var rigtig sjovt,- og lidt svært ind i mellem.

- Heldigvis nåede vi også at synge startsangen sammen, og afspænding tilsidst begge dage. Sidstnævnte var godt nok tiltrængt tirsdag efter en hel dag med dans og bevægelse.


 

Køkken

 

Mandag- hold 1: arbejdede vi med Rodfrugter/grøntsager. Hvordan vokser de? Og hvad spiser vi fra de forskellige planter? Vi spillede vendespil med grønsager på tavlen. Over middag købte vi ind til en lækker grøntsagsjuice. I Brugsen fandt vi rigtig mange af de grøntsager, vi netop havde snakket om.

 

Mandag - hold 2 (Bastian, Niels og Oliver P.) Vi lavede lasagne for sidste gang. Vi er blevet super seje til at lave retten. Overmiddag gik vi en tur ned til vandet og talte om hvilken ret, vi nu skulle til at øve.

 

Tirsdag rengjorde vi alle de indkøbte grønsager og frugter. De blev snittet i små stykker, så de kunne komme i en juicemaskine. Det lignede drageblod… Vi serverede juicen for resten af skolen til overlap.


Friluftslinjen

- Mandag færdiggjorde vi vores skraldekunst. De er blevet mega flotte. Vi arbejdede med yoga/mindfullnes og bagefter var der nogle i gymnastiksalen. 

- Tirsdag gik turen til Randers Regnskov 


Onsdag

Onsdag var der kor og gåtur. Efter forimiddagspausen gik David i køkkenet, mens resten af holdet arbejdede videre med temaet 'mimik', hvor vi lavede nogle vendespil, hvor motiverne på brikkerne var os selv. Over middag gik Niels og Bastian i gymnastiksalen, Maja, Katrine og Ida gik på biblioteket og Ditte, Kasper K og Maria var i klassen, hvor Ditte vandt over lærer-Kasper i Ludo. 


Torsdag stod på botræning og der var nogle heldige elever, som var ude og ride en tur


Fredag stod på ugebrev, hvor vi fik sagt god vinterferie til hinanden. 


Hilsen gruppe 3 :) 

< Tilbage