Print sidenPrint sidenFøj til foretrukneFøj til foretrukneSend link til venSend link til ven

Til sagsbehandleren

Limfjordsskolen tilbyder en spændende uddannelse for unge med særlige behov – og det oven i købet i døgndrift.

De elever der tager deres ungdomsuddannelse STU bor på skolen. Vores bodel drives efter Servicelovens §66 og 107.

Brobygning

Vi oplever stor interesse for skolens tilbud, og det er rigtig dejligt. Gode historier fra tidligere elever blandet med læreres, pædagogers, rådgiveres og andres erfaring gennem tiden har gjort, at vi i dag stadig er højtprioriteret hos både elever og forældre.

Nu vil vi gerne give mulighed for at eleven kan få lov til at mærke Limfjordsskolen på egen krop inden de træffer deres valg om ungdomsuddannelse.

Derfor tilbyder vi brobygning, hvor eleven får lov til at:

Smage vores mad
Sove i vores senge
Have eget værelse
Tage aktiv del i undervisningen
Opleve et særligt ungdomsmiljø

……….. alt sammen i op til 3 dage.

Visitation

Vi får løbende igennem året besøg af elever med deres forældre, som kommer for at se på skolen med henblik på, om vores tilbud nu også er noget for dem. Besøgene kommer ofte i stand efter initiativ fra elevens lærere eller UU-vejledere, som mener vores tilbud kunne være relevant.
Ved besøgets afslutning præciserer vi overfor forældrene at det som udgangspunkt er UU- vejlederen, der er tovholder i de videre skridt frem mod en evt. start på Limfjordsskolen.
I nogle kommuner er visitationen til Limfjordsskolen samlet under ét, og andre steder er det delt op på flere forvaltninger, (henholdsvis STU og bo-del). Proceduren for visitation kan derfor variere fra sted til sted.



Ansøgningsfrist

Vi har igennem flere år haft en ansøgningsfrist til jul; og den vil vi gerne holde fast i. Vi er klar over at det er tidligt, og at mange andre har frist noget senere; men vi synes at det er en god ide, at vi ligger så tidligt, så har I bedre tid til alle de andre senere på foråret :-)

Vi er selvfølgelig åbne over for akkutte henvendelser året rundt, men vi kan selvfølgelig ikke garantere at der er plads.

Vi har ingen venteliste, men vi tager alle ansøgninger på én gang. På den måde giver vi mulighed for at lave det bedste match for den enkelte og for hele elevgruppen som helhed.

Elevkonference

Én gang om året indkaldes til elevkonference, hvor vi med udgangspunkt i elevplanen drøfter elevens tilbud på Limfjordsskolen. Vi drøfter formålet med opholdet på skolen, indsatsområder, potentialer, fremtidsperspektiver m.m.

På konferencen deltager eleven, forældre, UU-vejleder, sagsbehandler, lærer, pædagog, ledelsen.

Konferencerne ligger således
1. års elever efter ca 12 uger som afslutning på afklaringsforløbet
2. års elever ligger i januar - februar
3. års elever i november (bl.a med udslusning for øje)

Takst

Taksten bodel

2012
Elever under 18 år: 1126 kr. pr. døgn
Elever over 18 år: 929 kr. pr. døgn

Ovennævnte takst er vores grundtakst. Er der behov for yderligere støtte eller hjælp aftales dette ud fra den enkeltes behov.

Dertil kommer evt. udgifter til elevens transport mellem skole og hjem i forbindelse med weekender og ferier, hvis man ikke kan benytte offentlig transport eller blive omfattet af NT's handicapkørsel.


Klik her >>
Klik her >>
Projektværkstedet
Besøg hjemmesiden
KONTAKT