< Tilbage

Tilfredse forældre!02-03-2017 - 13:44

Stor brugertilfredshedsundersøgelse viser at forældre til eleverne på Limfjordsskolen er meget tilfredse med samarbejdet omkring den enkelte elev.

Vi har på skolen igennem efteråret og vinteren foretaget en brugerundersøgelse blandt forældrene om, hvorvidt der er tilfredshed med det samarbejde, der er med skolen.

Spørgsmål og svar har været delt op i hhv "skole og bodel" samt opdelt i "indhold og kommunikation". Interviewet er foretaget ansigt til ansigt og varet ca 45 min pr. hold forældre. Svarene er skrevet direkte ned og gengivet opdelt i årgange.

Det er med stor glæde og tilfredshed, at vi kan sige, at vores forældre er meget tilfredse med både "indhold og kommunikation". Der er altid enkelte områder som kan blive endnu bedre, men den generelle tendens er, at forældrene oplever at der tages godt hånd om eleverne og at der er trivsel blandt eleverne og tilfredshed hos forældrene.

Klik på linket her, så kan du se de uredigerede svar fra forældrene.

< Tilbage