< Tilbage

Ugebrev - uge 14 - Gruppe 405-04-2019 - 10:52

Ugen der gik . . i skolen :-)

Kære Forældre.

Der er fuld fart på i skolen i tiden . . på alle linjer er udlængslen stor, så mange elever har været på tur i undervisningen i denne uge . . :-)

Kunst- og samfundslinjen havde planlagt besøg på Nordsøcenteret i Hirtshals mandag. Det blev en spændende og lærerig tur. Vi ankom lige da sælerne skulle fodres - de har gråsæler og spættede sæler på museet, som er to af de mest almindelige sæler, der lever i Danmark. Herefter mødtes vi med Kim, som fortalte os om "de store jægere" i havet og hvor de store fiskeriområder findes i Nordsøen. Han viste os museets udstilling af hvaler, bl.a. skellettet af den store hval, der strandede i Blokhus i 2016, den er kæmpestor!! Vi Oceanariet så vi stimefisk - makrel - hornfisk - torsk - hajer og selvfølgelig de to klumpfisk, som er blevet hentet fra Portugal til Hirtshals! De kan veje op til 3 ton i fri natur, de største af de to museet har, vejer godt 350 kg. Tirsdag arbejdede vi videre med at krerere fisk i ler, som senere skal brændes og dekoreres.

 

Friluftslinjen:

Mandag brugte vi morgenmodulet på at forberede os på turen til Mønsted Kalkgruber om tirsdagen. Vi snakkede også om weekenden store affaldsindsamling, som har været i hele landet.

Om formiddagen kørte vi en tur til Lendrup strand for at nyde solen, kaste sten i vandet – og selvfølg se efter affald, som vi selvfølgelig ville samle sammen i vores poser. Til vores store overraskelse fandt vi slet ikke noget affald, hvilket jo var ret fantastisk!  Over middag var nogle kreative i klassen, mens andre gik med Kasper ud i værkstedet for at sætte hylder mm. op.

I hele denne uge har Mikkel desuden været i praktik i Gundersted, hvor han har arbejdet på deres udehold. Det har været en meget glad og stolt Mikkel, som er kommet hjem fra arbejde hver dag. Det har været så god en oplevelse for ham!

Musiklinjen:

 

I denne uge har vi på musiklinjen arbejdet med ”Samba”.
Vi har været ude og handle spande og rundstokke, remme og gaffatape. Der er blevet fremstillet vores egne sambatrommer, og de er afprøvet i sammenspil. De lyder rigtigt godt.
Vi fik to store kasser tilsendt mandag, og det var det lækre transportable sanganlæg med trådløse mikrofoner som vi havde bestilt. Det er jo penge fra Sølund Fonden som vi har modtaget og købt anlægget for. Det lyder bare super godt og vi er rigtig glade for det.
Så vi ”sambaer” mod påskeferien som snart kommer
??


Onsdag var en almindelig dag i skolen - og dog. Efter kor og pause var en elev friks til at tage sig en lang cykeltur, en anden gik en god tur, alt i mens der blev arbejdet godt med skoleopgaver og kreativ opgave. At lytte til en historie og fortælle om, hvad man har hørt, giver god forståelse for sin oplevelser. Derfor er et par elever i gang med at afprøve brugen af "E-reolen", som er bibliotekernes app, hvor man kan låne lydbøger. Når man har låneadgang til kommunens biblioteker, kan man benytte sig af App-en. Over middag havde vi bevægelse, spillede spil og gik en frisk tur i forårsvejret. Der var et spændede tivoli lige ved siden af skolen.

Torsdag havde pigerne botræning i gruppe 4.

Fredag var en kort undervisningsdag - hvor vi var til svømning/ridning og morgensamling i pyramiden. Lærerne har pædagogisk dag fra 11-16, så det kom eleverne til gode denne gang ;-)

I ønskes alle en rigtig god weekend :-)


< Tilbage