< Tilbage

Ugebrev - uge 12 - gruppe 422-03-2019 - 10:55

Besøg af Jane fra Kulturskolen - Linjer - Ny udstilling i pyramiden -

Kære Forældre

Mandag over middag havde vi besøg af Jane fra kulturskolen, som lavede billeder sammen med en stor flok elever fra koret. Eleverne skulle lave billeder til en af de sange, som koret synger. De har illustreret Ud under åben himmel . . . Det blev til en række glade sommerbilleder, som skal udstilles i sognegården i Løgstør d.8 april. Den 10.april skal koret synge  2 numre til Kulturskolens Forårskoncert i kirken.

I denne uge har Maja afsluttet sin praktik i Røde Kors butikken. Hun har klaret praktikken flot og har fået prøvet mange arbejdsopgaver.

Kunst-og samfundslinjen var igen ved fjorden, hvor vi skulle have undervisning sammen med Tine fra Limfjordsmuseet. Denne gang lærte eleverne om havets havdyrenes fødekæde - plankton - musling - fisk - menneske, og hvordan små bitte plastikpartikler, kan blive transporteret hele vejen igennem økosystemet. Eleverne skulle bl.a. også lave plastiksuppe og hilse på sælen Hr. Sælsom. Tirsdag malede eleverne deres malerier færdige og vi fik hængt de flotte billeder op i pyramiden, hvor I kan se dem.

Musiklinjen:

Musiklinjen har i denne uge været lidt stille, idet vi har evalueret meget på vores ”Løvernes Konge” forestilling. Vi har gennemgået og snakket den igennem for at give hinanden respons på det vi har lavet.

Mandag eftermiddag havde vi besøg af Jane fra Billedskolen i Vesthimmerlands Kulturskole, som lavede billeder sammen med os til en af de sange som vi skal fremføre med koret til Forårskoncerten i Kulturskolen. Det blev en super fed oplevelse at være med til og vi glæder os meget til koncerten.

Tirsdag var vi på besøg hos Kent, hvor vi fik varm kakao og boller, og fik snakket musik og sang. Det var en dejlig tur.

 

Friluftslinjen:

 

Det har været en rigtig aktiv uge for Friluftslinjen - og vi har benyttet os af det gode vejr.

 

Mandag startede med gåtur, hvorefter vi fandt vores cykler frem fra vinterhiet. Der kom luft i dækkene, og så blev der ellers trampet i pedalerne under den blå himmel. Over middag gik en flok ud og spillede fodbold, mens koreleverne var samlet og arbejdede med Jane fra Kulturskolen. Pelle fik malet sit flotte maleri færdigt.

 

Tirsdag skulle vi på vandretur til Fosdalen - det blev en rigtig god tur, hvor vi blev udfordret motorisk og fik sol på kinderne og lidt sved på panden.

Onsdag var alle til kor. Vi skal være klar til forårskoncerten om 3 uger.

Herefter arbejdede vi med skemaopgaver - SKEMAET er det samme - men opgaverne er jo forskellige, og pigerne er gode til at vælge sine opgaver. En har ønsket at skifte danskopgaverne ud med matematikopgaver. En anden har lært at bruge en ny app, hvor man kan lytte til gode bøger/historier. Over middag gik de tre piger til Fys, og tre piger fra gruppe 3 kom og var med i undervisningen, som handlede om kropssprog. Vi nåede også at gå en lille tur i det gode vejr.

Torsdag havde pigerne botræning i gruppen.

Fredag var der motionssvømning i Rønbjerg. Der bliver virkelig svømmet igennem, da der er svømmemærker på spil. Tilbage i klassen havde vi ugebrevstime, hvor Liina havde en ven med fra Estland, som vi fik snakket med.

I ønskes en dejlig forårsweekend

Mangehilsener fra Gr. 4 - skolen

< Tilbage