< Tilbage

Ugebrev - Uge 39 - Gruppe 428-09-2018 - 10:31

Cyklistprøve - Cafe`Valmuen besøg af Gr.1 - Yoga med Liina :-)

Kære Forældre.

SKOLE

Denne uge har været en travl og spændende uge i skolen.

Tirsdag løb cyklistprøven af staben for hele skolen. Lars fra Løgstør politi, kom til skolen og startede dagen i pyramiden med at gennemgå hvilke lovkrav der er, for at en cykel er i orden. Han mindede også eleverne om, at huske at give tegn i trafikken.

 Alle pigerne i Gr.4 har den sidste måned trænet en 3 km`s tur, som pigerne skulle lære at cykle uden personale. Til prøven skulle de først cykle igennem en bane på skolens område og herefter begav de sig ud på egen hånd. Alle pigerne (på nær Maja, som var på ferie) klarede turen super flot :-) Dette blev belønnet med et fint Diplom og et fællesbillede med Lars i forgrunden :-)

Om eftermiddagen skulle pigerne gøre klar til den sidste cafedag i Gr. 4, hvor drengene fra Gr.1 skulle komme på besøg. Mandag havde pigerne haft travlt med at lave æblegrød til æblekager. Før drengene kom skulle der glasur på kanelsneglene, æblekagerne lægges sammen og cafeen gøres klar. Det gik så fint og det kan mærkes, at de er blevet mere erfarne. Det har været en sand fornøjelse at arbejde med projekt "Bag for en sag". Torsdag lavede vi plakater og en kæmpe chek, hvor vi kan skrive det samlede beløb på til Børnetelefonen.

I næste uge, skal pigerne til morgensang fortælle om Børnetelefonen til de ande elever på skolen. Vi er gået i gang med at forberede dette. Vi afslutter projektet d. 10 okt. og sender pengene til Børns Vilkår.

Onsdag blev det Liinas tur til at stå for undervisningen. Hun er uddannet lærer i Estland og er en dygtig yoga lærer :-) Onsdag over middag, fik pigerne deres første lektion i yoga. Det var både sjovt, svært og hårdt!! Timen sluttede af med afslapning og massage. En rigtig god oplevelse, som vi håber på at få mere af :-)

Fredag var de fleste til svømning og enkelte elever til ridefys. Vi træner forsat engelsk hver fredag. Vi har øvet tallene til ti på engelsk og alle farverne. Vi øver også korte sætninger, som "My name is . . ."   "I like . ."   " I don`t like . ."  I denne uge lærte vi at sige "How are you?",  "I am happy" og "I am sad". I må meget gerne øve derhjemme i weekenden :-)

 

Bodel

Vi nærmer os en færdigmelding på Valmuevej, vi har nu fået badeforhæng op og det er vi glade for. Nu kan vi snart ikke finde på flere ting til Ole at han skal lave indenfor, det tror vi nu også at han er glad nok for;O) Der er også kommet styr på vores tv, vi har fået en crome carst og et TV2 play abonnement, så nu kører det.

 

 

Søndag er Pia i gruppen fra kl. 17.30.

 

Rigtig god fornøjelse og god weekend fra

Gruppe 4

 

< Tilbage