< Tilbage

Ugebrev - uge 38 - Gruppe 421-09-2018 - 10:45

En travl uge med Cykeltræning - Trafiklære -  Cafedag - Korkoncert i Skanderborg

Kære Forældre.

SKOLE

Det går rigtigt godt med den nye struktur i skolen, hvor eleverne arbejder selvstændigt med de skiftende aktiviteter, som jeg præsenterede for jer på forældremødet. Alle elever arbejder i løbet af dagen med faglige opgaver, motion, kreativt og noget aktuelt. Alle elever er kommet i gang med at fremstille deres egen Power point præsentation, som de vil præsentere, når den er færdig:-) Vi har haft elevsamtaler flere gange, hvor jeg sammen med eleven snakker om faglige og personlige mål.

Derudover har Gr.4 haft travlt med at forberede sig på den kommende cyklistprøve , som løber af staben på tirsdag i næste uge. Pigerne har øvet sig i at cykle en længere rute, som de også skal cykle på tirsdag, når Lars fra Løgstør politi kommer på besøg. Ruten er på ca. 3 km i det rolige villakvarter mod fjorden. Målet er, at eleverne skal kunne huske ruten, give tegn i trafikken og kunne cykle selvstændigt uden personale. Der er kun et venstresving på turen, lige ved skolen, hvilket er et bevidst valg (fra læreren ;-)) I klassen har vi arbejdet med trafiksikkerhed.  

Tirsdag over middag åbnede pigerne igen Cafe Valmuen og havde denne gang inviteret Gr.3 på besøg. Det gik rigtigt godt :-)

Torsdag havde pigerne botræning fra morgenstunden, men skulle møde på skolen kl.11.00 hvor "det gamle" kor, skulle køre til Skanderborg, hvor de skulle optræde til en Konference på Videnscenter Sølund. Det var en rigtig god oplevelse og Limfjordsskolens kor er hermed blevet landskendt :-)

Fredag var der motionssvømning i Rønbjerg og der blev svømmet mange baner!! Herefter havde Gr.4 engelsk og vi gennemgik ugebrevet.

I næste uge er volontørerne tilbage og Liina er med os de næste uger.

 

Bodel

Lørdag d.15.sept. var vi på Mors til 18 års fødselsdag hos Bastian fra gruppe 3. Der var lækker mad, diskotek, dans og hygge en dejlig aften.

I ønskes en rigtig god weekend allesammen :-) På søndag er Lotte i gruppe 4 fra kl. 17.30

Mange hilsener Gr.4

< Tilbage