< Tilbage

Ugebrev - uge 43 - Gruppe 426-10-2018 - 10:28

Uddannelsesmesse i Gigantium - Sexualundervisning

Linjer fra uge 44 :-)

Kære forældre.

SKOLE:

I denne uge har vi haft en noget anderledes uge i skolen.

I mandags brugte vi dagen på at forberede Uddannelsesmessen i Gigantium torsdag. Vi stillede "standen" op inde i klassen og fik lavet årets Quiz om Limfjordsskolen, som gæsterne kan deltage i på messen og vinde "En biograftur for 2". Vi har opdateret et slideshow med masser af billeder fra hverdagen på Limfjordsskolen - så vi er klar til at "sælge Limfjordsskolen" til kommende elever og deres forældre :-)

Tirsdag og onsdag var der sexualundervisning på skemaet. I klassen spillede vi et spil med mange relevante spørgsmål om følelser, kærester, lyst, grænser, sex mm. Alle elever havde endvidere 2 timers undervisning med Sus, som er skolens sexualvejleder.

Torsdag gik det løs på Uddannelsesmessen i Gigantium. Eleverne var topmotiverede og super dygtige til at snakke med de besøgende på messen - de er så seje :-)

Fredag var en ganske almindelig fredag med svømning, engelskundervisning og ugebrev!!

Eleverne har i denne uge fået at vide hvilke linjer, der bliver i dette skoleår og hvilken linje, de er kommet på. De 4 linjer er Musik-linje, Køkken-linje, Kunst- og samfundslinje og Friluftslinje. Pigerne har alle fået deres ønsker opfyldt og vi glæder os til at komme i gang i næste uge. Olivia og Annika er kommet på Friluftslinjen, Hanna på musik og Caroline, Maja og Josefine på Kunst- og samfundslinjen. Flere af pigerne har allerede i dette skoleår været i praktik i køkkenet hos Heidi og i næste uge skal Maja i køkkenpraktik hos Beskyttet værksted i Løgstør.

Linjerne kører mandag og tirsdag, onsdag forsætter med de almene fag, torsdage med Bo-træning/Bo-undervisning og fredag med svømning og engelsk.

I ønskes alle en rigtig god weekend :-)

Gruppe 4



< Tilbage