< Tilbage

Ugebrev - uge 26 - Gruppe 328-06-2019 - 10:39

Skoleårets sidste uge!

Kære alle! 

Denne sidste uge af skoleåret har vi lavet følgende: 


På RØDT HOLD (Maria, Kasper K. og Bastian) startede vi fælles i klassen mandag morgen. Vi arbejdede videre med de projekter og aftaler, vi allerede startede op i sidste uge. Maria var i fuld gang med at omdanne sine barbiedukker. Denne uge skulle de have tøj designet. Drengene lavede pandekager i en helt stak, og de fik også lavet jordbærsyltetøj, så alle fik lækkerier til overlap.

Tirsdag skulle  Maria færdiggøre dukkerne. De blev så flotte. Alle med sine forskelligheder. Hun nåede også en dejlig cykeltur i solen. Drengene bagte pølsehorn til alle, inden en god omgang fodboldkamp.

GUL HOLD - (Maja) havde en aftale med Åge fra Løgstør Fiskeriforening mandag formiddag, hvor vi skulle til Farsø Sø og fiske. Vi har investeret i 5 nye fiskestænger, som blev bragt med til søen sammen med alt det andet fiskegrej! Åge fik hurtigt samlet fiskestrængerne og lærte os, hvordan man monterer fiskehjulet, snørre, prop, krog og madding . . . og SÅ var hele holdet i gang :-) Det gik super godt, og Martin var den første der fik bid . . . søen var fuld af små skaller, som ivrigt bed på krogen . . .vi valgte dog, at smide dem alle ud i søen igen . . .men det var en super god og lærerig oplevlese at være lystfisker :-)

Tirsdag skulle GUL HOLD samle op på alt den viden, eleverne havde fået i løbet af ugen. Der blev fremstillet plancher med billeder af fugleliv, planter og smådyr i og omkring Vildsted Sø. Vi sluttede dagen med en gå/cykeltur til fjorden, hvor der var mulighed for at få en kølig dukkert :-) 


ORANGE HOLD - (David, Niels) Mandag fik vi afsluttet emnet om cykling og trafiksikkerhed. Vi gennemgik færdselsreglerne endnu en gang, og fik cyklet nogle gode ture, hvor vi fik øvet det vi har lært. Tirsdag besluttede vi at lave en tur ud af huset. Vi tog derfor en tur i Aalborg zoo. 


BLÅ HOLD - (Ditte, Ida) Vi arbejdede videre med historien om Nattergalen, fik øvet sangen med tegn til og optog video mens vi sang til. Videoen blev rigtig god og den blev vist til morgensang i onsdags. Vi var også en tur nede ved fjorden i det dejlige vejr.


Onsdag var årets sidste dag med gruppe 3. Derfor havde vi besluttet at der skulle lidt forkælelse og hygge til. Vi startede dagen med kor, som sædvanligt. Derefter så vi film i klassen med popcorn og saftevand. Over middag gik vi en rask tur til fjorden. 


Torsdag var der almindelig botræningsdag indtil klokken 15. Klokken 15 var det traditionen tro tid til årets fodboldkamp mellem elever og personale! Der blev gået hårdt til stålet. Efterfølgende var der vandkamp, hvor der blev uddelt en masse gange buksevand. Aftenen stod på fest og mad i pyramiden, med taler og gaver til de der stopper. 


Fredag var der dimmision, hvor 3. års eleverne skulle modtage deres velfortjente STU-huer. Det var en fantastisk dag med en masse følelser. Vi takker for de sidste tre år og ønsker al mulig held og lykke fremover :-) 


I ønskes alle en dejlig sommerferie! Og på gensyn i skoleåret 2019/2020 

Mvh Alle os i gruppe 3 

< Tilbage