<

Uge 27 - Sommerlejr i Kølkær06-07-2018 - 14:00

Hygge, oplevelser og afslapning :)

 

Nu er uge 27 gået. En stille og rolig uge, med masser af hygge og god mad.

Søndag eftermiddag blev grøn bus og grøn caddy pakket og turen gik mod Kølkær som ligger mellem Ikast og Herning. Da vi ankom til sommerhuset fik vi fordelt værelserne og lavet aftensmad. Resten af aftenen blev trampolinen brugt og der blev hygget med kammeraterne.


Mandag sov vi længe. Da alle var kommet op og vi havde fået morgenmad, kørte vi mod Søby sø. Som er en utroligt dejlig sø, med sandbund, fisk og vand til knæene. Her brugte vi nogle timer på at bade og sole os, hvilket alle hyggede sig med. Da det var frokost tid, tog vi tilbage til sommerhuset og herefter gik turen til Løvbjerg i Ikast, hvor der skulle handles ind og nogle af lommepengene kunne bruges. Om eftermiddagen var det tid til at slappe af. Nogle spillede kongespil, andre dyppede fødderne i et lille badebassin vi havde fyldt vand i, mens andre var på værelserne.


Tirsdag var der også afslapning og hyggelige samvær på programmet.

Ved middagstid kørte vi til Brunkulslejerne i Søby. Det er et museum om tiden 1940-1970, hvor der blev udvundet Brunkul. På muesset så vi blandt de efterladte redskaber og maskiner, tre autentiske boliger fra henholdsvis 1941, 1947 og 1949, hvoraf det ene havde været beboet frem til 2003, en købmandsbutik fra 1941, en brovægt med lastbil, et brunkulsleje i miniformat, forsamlingshuset, falck stationen og en urørt smedje fra 1970. 

Da vi havde set det hele, kørte vi en tur til Ikast, hvor vi gik en tur og kiggede lidt i ”Strøgcentret”. Herefter kørte vi tilbage til sommerhuset, hvor vi spiste lækker kage som Sus havde bagt. Eftermiddagen og aftenen gik med, hvad man havde lyst til, der blev blandt set et par dvd-film og hoppet på trampolin.


Onsdag fik vi besøg af Mogens, vi havde bestemt os for at vi ville vise ham den dejlige sø som vi havde fundet om mandagen. Derfor kørte vi derud ved middagstid, hvor flere af eleverne endnu engang var med i vandet. 


Torsdag drog vi ved middagstid mod Jyllands park Zoo, som er en zoologisk have ved Videbæk, som har over 500 dyr samt en række forlystelser. Vi havde fornøjelsen af blandt andet at se vilde dyr som løver, giraffer, kænguruer og dingoer. Der var også klappe-venlige dyr som heste, æsler, kaniner og geder. Vi så også et show med søbjørnene, som viste de kunne klappe, stå på luffer og vinke. Til aften kørte vi til Herning og spiste på Café Karma i Herningcentret. Inden sengetid sad de fleste i sofaen og hyggede sig til Løvernes konge. Taskerne blev også pakket. 

 

Fredag blev de sidste ting pakket, morgenmaden blev spist og vi kørte mod Løgstør.


Tak for en rigtig god og hyggelig uge!

 

Mange hilsner Karina, Sus, Mona, Tina C og Camilla.

<