<

Ugebrev - uge 19 - Gruppe 309-05-2018 - 12:30

En kort uge i fuld solskin...

Kære Alle,


Denne uge er den sidste med linjer inden studieturen.

 

kost -og motionslinjen stod der på bålmad på programmet, så nogle drog til Fakta for at købe ind, mens andre starede bålet i den fantastiske sol. Menuen stod på grød til forret med hasselnødder og æbler. Dernæst var der spyd med kyllin, pølser og diverse grøntsager og fladbrød med hjemmekærnet smør - halvdelen smagt til med ramsløg. Til dessert var der rabarbergrød. Det smagte godt. Til gengæld var der også meget opvask.... men det følger jo med! 

Tirsdag startede kost og motion med den sædvanlige løbetur. Sikke et vejr at slutte af med. I årets løb har vi efterhånden prøvet al slags vejr. Eleverne har aldrig klaget, men det bliver altså sjovere at komme ud i dejlig sol. Alle elever er blevet meget bedre til at løbe! Efter pausen med masser af koldt vand gik vi på sportspladsen med vores hjemmelavede flip flapper, der var fyldt op med aktiviteter og lege, så det var bare at komme i gang. Vi lavede ståtrold, kongespil, mave -og armbøjninger og andre lege. Efter frokost gik vi i klassen for at tale om, hvad vi har lavet hele året, og hvad der var bedst. En rigtig dejlig afslutning på en god linje.


kunstlinjen har vi mandag og tirsdag fået færdiggjort vores projekt med glaskunst. Reliefferne er røget i glasovnen, så nu er vi spændte på resultatet efter brændingen. Vi gik også i gang med at male vores bænke - understellet er blevet malet med sort træbeskyttelse. Vi har ikke linjer igen førend uge 24, så brædderne til bænkene, som eleverne har dekoreret, må vente med at blive lakeret til den tid. Mandag over middag nåede vi en skøn cykeltur i solskinsvejret. Herligt!

 

Friluftslinjen har vi rigtig været ud og opleve i den her uge. Mandag havde vi en aftale med skoletjenesten i Randers Regnskov - temaet var regnskovens dyr. Vi så og rørte mangle forskellige slags specielle dyr - det var lige fra hvæsekakelakker til slanger. Derudover så vi bl.a. en skorpion og en fugleedderkop. På linjen er der masser af modige elever, som gerne ville hold og røre dyrene. Efter skoletjenesten var vi rundt i kuplerne - og hold op hvor var det varmt, når temperaturen udenfor også var ret høj...

Tirsdag havde vi en fiskeaftale med Jacob, som er pædagog i gruppe 3. Han fisker rigtig meget i sin fritid, og han havde derfor tilbudt os at tage med. Vi kørte til Tvebjerg sø i Aars, hvor alle mand fik en fiskestang. Vejret var igen super godt, og vi havde en rigtig hyggelig formiddag, hvor der blev fanget skaller og enkelte aborer. Fiskene kom dog ud i vandet igen, da de ikke var særlig store. Efter fisketuren kørte vi hjem til Lisbeth, hvor vi hyggede med madpakker og afslapning i solen.


Bodel:

Fredag: Var der flere elver, der var med i fællesstuen for at se "Fuld plade" Her blev desuden hygget med god mad og is til hyggen.  

Lørdag: Var vi ude at gå i Aars ved Tvebjerg. Senere tog vi til "den Kinesiske mur", hvor vi fik en lækker tag selv menu med dessert.  

Søndag: Stod den på afslapning, spil, gårtur mens andre byggede lego. Om aftenen kom pigerne retur, hvor enkelte nåede at deltage i aftensmaden.  

Mandag: Var der tilbud om FDF for de, der er tilmeldt. Her blev der lavet bål og arrangeret forskellige lege. 

Tirsdag: Tog vi på Jensen bøfhus I Aarhus, hvor vi fik en masse god mad. Senere tog vi til Seebach musical, hvor eleverne var megeet imponeret over det flotte show og den gode musik. Vi kom sent hjem, så eleverne fik lov til at sove længe dagen efter.  

Onsdag: Så er der mange elever, der bliver sendt på ferie mens nogle få bliver tilbage på skolen. Dagen idag går på at pakke tasker og gøre klar til hjemturen. 

På søndag står Marie-Louise, Bettina og Carina klar til at modtage eleverne fra weekend. 

<