<

Ugebrev - Uge 10 - Gruppe 109-03-2018 - 10:40

Endnu en uge med linjer, botræning og praktik for Thomas

Kære familie, venner og bekendte 

 

Mandag og tirsdag på linjerne:

På Friluftslinjen besluttede vi os for, at vejret ikke måtte holde os tilbage fra friluftsoplevelser! Vi satte derfor emnet om dyr lidt på pause, og tog en tur i troldeskoven om mandagen. Sneen dalede ned og gjorde skoven flot! Vi havde selvfølgelig slæbt nogle kælke med, og der var mange gode bakker i skoven! Om tirsdagen var vejret bedre. Der var mildt og vindstille. Det betyder: Optimale forhold til at lave bål! Vi delte eleverne op i hold, hvor nogen skulle rydde bålstedet for sne, nogen skulle starte bål og de sidste skulle lave pandekagedej! Efter alle opgaver var løst, var der dømt hygge med at lave pandekager over bål! 

 

Musiklinjen fortsatte mandag med at øve sammenspil, og vi er efterhånden gode til at ramme den samme rytme og slutte på samme tid;-) Tirsdag kørte hele musiklinjen i skolens busser ud for at hente nye ”trommer”. De er bare mega gode, og vi måtte selv vælge, hvilke vi ville have. Det var en rigtig fin tur, hvor vi fik hilst på Karsten som havde tønderne til salg og hans to søde hunde. På vej hjem kørte vi forbi Hadsund Kulturcenter, hvor vi havde fået lov til at spise vores formiddagsmad. Det var hyggeligt! Hjemme på skolen igen gik vi i gruppe 1, og spiste Heidis lækre kødgryde, ris og salat, som de havde gemt til os, fordi vi kom lidt senere. Bagefter kunne vi lige nå at prøve trommerne, og vi skiftedes til at spille sammen tre og tre. Det lød så godt, at vi aftalte at have dem med til morgensang om onsdagen og spille til en ”Stopdans”.

 

Onsdag:

 

Imens kordrenge øvede julekoncert sammen med resten af koret, så tog vi andre ud på en længere formiddags gåtur. Tilbage i klassen blev elevernes præsenteret for vores nye projekt - vi skal lave et papmachemaleri med udgangspunkt i Island og den flotte natur. Eleni er bagmanden bag denne ide, og det lyder til, at det bliver super kreativt og sjovt. I dag nåede vi at klippe en masse afviser i mindre stykker, som vi senere skal have blandet op med både vand og lim, så vi kan få vores papmache. Spændende projekt! Vi nåede også at signere vores selvpotrætmalerier, og dermed gøre det helt færdige. Over middag tog vi en gåtur ned til Fakta, hvor vi havde lovet at besøge Thomas, og se hvordan hans praktik går - og det gik super godt! Så i næste uge er det Martins tur til at komme i praktik i Fakta.

 

Torsdag:

Torsdag var der bo-træning.

 

Fredag:

Fredag stod, traditionen tro, på svømmeundervisning. Her blev der endnu en gang svømmet en masse baner. Vi sluttede dagen af med rundstykker i gruppen, efterfulgt af morgensang i pyramiden og til slut ugebrev ovre i skolen samt et YouTube afsnit med ”Dude Perfect”.

 

God weekend ønsker personale og eleverne fra gruppe 1.

<