< Tilbage

Ugebrev - uge 25 - Gruppe 321-06-2019 - 10:34

Emneuge med nye hold..

Kære alle! 

Vi har i denne uge arbejdet på nogle forskellige hold, hvor vi forsøger med nye sammenhænge: 

På GUL HOLD (Maja, Katrine) har vi arbejdet VAND, som Tema. Mandagen gik med at undersøge, hvad vi bruger vand til. Eleverne blev sendt ud på skolen med deres telefoner for at tage billeder og tælle, hvor mange steder vi bruger vand. Herefter snakkede vi om forbrug af vand og lavede en stor planche af billederne. Over middag var holdet på besøg på Løgstør Vandværk, hvor Jette, fra Vandværket, fortalte om vandet bliver hentet op og pumpet ud til forbrugerne (os) i hele Vesthimmerlands kommune. 

Tirsdag arbejdede vi med Vildsted Sø, som er blevet genetableret i 2006 efter at have været drænet og anvendt som landbrugsjord i mange år. Vi fik en god snak om, hvad det betyder for vores gundvand. Vi tog til Vildsted sø, hvor vi skulle kigge på fugle, vandplanter og dyreliv i vandet. Der var meget at kigge på og eleverne var super engagerede. Vi havde taget madpakker med og spiste i det nye Madpakkehus ved søen. Det har været nogle super spændende dage :-)

 

Katrine har været i praktik i skolens køkken. Hvor hun hjalp Heidi med at lave mad, og andre opgaver! Hun tager en tjans igen på mandag :-) 

 

RØDT HOLD (Maria, Kasper K. og Bastian) startede vi fælles i klassen mandag morgen. Her lavede drengene opskrifter til de 4 dage, vi skal være sammen. De skal nemlig servere lidt mad for resten af skolen til overlap, og den mad havde de mange planer med. Maria startede op på sit emne; hun skal costomize barbiedukker: Hun startede med at lave masser af skitser med idéer. Herefter kørte hun og Liina på Renovest og valgte 5 dukker til forvandlingen. Det arbejdede de med resten af dagen. Drengene gik i køkkenet og startede på rabarbersuppe med mysliknas. Det blev en succes til overlap. Mens det kølede ned, var der heldigvis også tid til at spille fodbold.

Tirsdag startede Maria med at male dukkerne og lave parykker. Alle fik navne og personkarakterer. Drengene havde valgt at lave pizzasnegle med spinat til alle. Nøøøj, de blev gode.

 

Orange hold (Niels og David), har vi haft om trafiksikkerhed på cykel. Vi har derfor haft om færdselsregler og hvad der skal være på en cykel. Derudover har vi selvfølgelig fået cyklet en masse, og øvet det vi har lært! 


I onsdags arbejdede vi videre med fyrtøjet. Nu fik vi lagt de sidste detaljer på vores flotte modeller. Så nu er de helt færdige. Derudover fik vi godt med motion, og der var selvfølgelig kor. Kasper arbejdede med matematik og fik god motion. Vi cyklede til fjorden, hvor han fik en dejlig dukkert. Over middag spillede han fodbold med de andre på holdet.


Torsdag og fredag

Der har været botræning i gruppen, hvor der blev gjort rent! Fredag var vi i badeland, hvor vi hyggede helt vildt! Nogle har lavet gymnastik og cyklet fredag morgen. Vi afsluttede ugen med årets sidste ugebrevstime. 

Vi ønsker jer alle en dejlig weekend. 


Mvh Alle i gruppe 3 

< Tilbage